Formand i Dansk Metal: Derfor skal du ikke hævne dig på SAS efter strejken
19.7.2022 17:00:21 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

– Det var desværre nødvendigt at trække både strejke- og lockout-våbnet for at få en aftale i hus i denne omgang. Heldigvis sker det sjældent, men det rammer hårdt, når det sker, forklarer formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, der understreger, at ansatte og arbejdsgivere oftest taler sig til rette.
Formanden for Dansk Metal er tilfreds med, at der nu er en aftale, samt at SAS-flyene kommer tilbage i luften og kan flyve danskere afsted på sommerferie, men har også en besked til dem, der i harme har travlt med at sige, at de kun vælger lavprisselskaberne fremover.
– Jeg er med på, at SAS-strejken kan føles som et særligt tillidsbrud. Mange danskere har det sikkert, som jeg selv har det: SAS har en særlig plads i hjertet og forbindes med orden på sagerne og følelsen af at ’være kommet hjem,’ når man spænder sikkerhedsbæltet ude i verden, og kaptajnen præsenterer sig på et nordisk sprog. Det er den tryghed, der gør, at man vælger at betale lidt mere for billetten og ikke vælger det allerbilligste. Det skal vi arbejde på at komme tilbage til nu, siger formanden og forsætter:
– Men jeg ser også mange, der især på de sociale medier bruger meget tid på at bedyre overfor omverdenen, at de ikke vil flyve med SAS igen. Nu er det kun flyselskaber med billetter til 199,- der dur, og så kan piloterne i øvrigt lære det – og SAS-ledelsen med! Til dem er mit spørgsmål bare: ’Hvem er det, du narrer?' Det bedste bud er nok dig selv. Eller måske sender du narresutten videre til dine børn eller børnebørn.
Claus Jensen peger på, at den danske model giver et af de mest stabile arbejdsmarkeder i verden. Det betyder også, at arbejdsgivere og lønmodtagere bruger så lidt krudt på at bekrige hinanden, skifte arbejdsplads og hyre nye folk, at man sammen over tid kan høste frugterne. Ferie, lønstigninger, frihed, barsel, mulighed for videreuddannelse og alt det andet, som vi danskere bygger op sammen i vores kollektive aftaler.
– Uanset hvordan du vender og drejer det, så er den danske model og overenskomsterne vævet ind i selve det danske arbejdsmarked. Selv hvis du forhandler din egen løn, så gør du det i forhold til, hvad de store fællesskaber har forhandlet sig frem til. Det system skal vi hylde, for det er genialt på den lange bane, også selv om det for mange kom til at koste ferien i 2022. Det var en nødvendig kamp at tage, hvis vi også vil holde fast i at være sikret ferie i de næste mange år, siger Claus Jensen.
Få faglige ledere har været større fortalere for SAS med base i Norden, og den infrastruktur og store antal arbejdspladser, der følger med. Ligesom den danske model, har SAS og hovedbasen i Kastrup Lufthavn en særlig værdi for Danmark og dansk erhvervsliv. Muligheden for at flyve direkte til eksportmarkederne er en forudsætning for at binde Danmark sammen med verden.
– Det er svært at sige, hvordan verden ville se ud uden SAS eller den danske model. I denne omgang er begge dele reddet.
Kontakter
Lars Dinesen
Tlf:26310707ladi@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

