Beskæftigelsesministeriet

Forhandlinger om nye dagpengeregler i EU udskudt

Del
Det ligger nu endeligt fast, at omstridt koordination af dagpengeregler i EU ikke bliver vedtaget inden Europa-Parlamentsvalget. Det giver håb for Danmark, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Der er godt nyt for Danmark i sagen om EU’s nye regler om bl.a. koordination af dagpenge, der lagde op til, at EU-borgere hurtigere ville kunne få adgang til danske dagpenge. Efter lange forhandlinger ligger det nu endeligt fast, at forslaget er udskudt til efter Europa-Parlamentsvalget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

-        Jeg er meget tilfreds, fordi der var tale om en rigtig dårlig aftale. Danmark har stor gavn af den fri bevægelighed i EU, men reglerne skal være rimelige, hvis vi skal fastholde den folkelige opbakning, og det er ikke rimeligt, at man så hurtigt skal kunne få adgang til dagpenge eller for den sags skyld tage ydelsen med til udlandet i et halvt år.

-        Det giver håb for Danmark, at sagen nu står stille til efter Europa-Parlamentsvalget. Danmark har arbejdet hårdt på at opbygge en alliance med lande, der deler det danske synspunkt. Den består i dag bl.a. af Tyskland, Holland og Østrig. Nu får vi bedre tid til at overbevise flere lande, så vi forhåbentlig kan få en mere fornuftig og rimelig aftale end den, der lå på bordet.

-        Vi må samtidig erkende, at der i EU lige nu er et stort antal lande, der trækker i en anden retning end os. Derfor er det vigtigt, at Danmark arbejder videre på at udbygge alliancen, og det kommer vi til.

Med forslaget fra EU var der lagt op til, at man kunne sammenlægge optjente perioder i andre EU-lande efter en måneds uafbrudt arbejde og a-kassemedlemskab i Danmark. I dag har vi krav om a-kassemedlemskab og arbejde i 296 timer inden for 3 måneder. Borgere fra andre EU-lande vil dermed kunne få hurtigere få adgang til danske dagpenge, end de kan i dag. Derudover ville forslaget fordoble den tid, man kan tage dagpenge med til udlandet for at søge job fra tre til seks måneder.

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye