HK Danmark

Forhandlinger om ny hovedorganisation fortsætter

Del
LO’s hovedbestyrelse og FTF’s forretningsudvalg har besluttet at holde køreplanen for fusionsplanerne og træffe endelig afgørelse om en ny hovedorganisation på ekstraordinære kongresser i april. Det glæder HK-formand Kim Simonsen

- Nu får vi muligheden for at afprøve beslutningen på en ekstraordinær kongres i både LO og FTF. Det er historisk, og jeg håber på, at et klart flertal vil sige ja til et større fællesskab, siger Kim Simonsen, formand for HK.

HK’s hovedbestyrelse sagde torsdag enstemmigt og helhjertet ”ja” til fusionen mellem de to hovedorganisationer.

- Vi tror på, at vi sammen er stærkere, når vi er oppe mod stærke arbejdsgivere og politikere på Christiansborg. Det er vigtigt, at vi kan tale med én samlet stemme, siger han.

Kim Simonsen påpeger, at han ”ikke er blind for”, at der i både LO og FTF er skeptikere og modstandere.

- Derfor er det vigtigt at slå fast, at alle skal kunne se sig selv og finde sig selv i fællesskabet. Ingen skal føle, de bliver kørt over eller overset. Vi skal være et fællesskab på tværs af uddannelse, branche og offentlig- og privat sektor, siger han.

De ekstraordinære kongresser vil løbe af stablen den 13. april 2018.

Nøgleord

Kontakter

Birgitte Hougaard, pressechef, 23 81 11 14

Links

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye