Forfangenhed hos heste
Forfangenhed er desværre meget udbredt, og da det gør meget ondt på hesten, og den nemmere får det igen, når den først har haft det én gang, er det vigtigt at udbrede kendskabet til sygdommen og dens mulige årsager.
Fordøjelsessystemet er synderen
Langt den mest almindelige årsag til forfangenhed er sygdom i fordøjelsessystemet. Det opstår, hvis hestens mave ikke kan tåle kosten, og det sker ofte, når hestene kommer på græs om foråret og spiser en masse af det søde, dejlige græs. Det kan også være grovfoder, hesten ikke kan tåle.
Symptomerne er karakteristiske
Hesten står med vægten på bagpartiet og forbenene strakt ud foran sig. Hovene er varme, og man kan tydeligt mærke pulsen på begge sider af koderne. Feber forekommer også ofte. Sæt straks hesten i boks med en masse blød, tør strøelse og sæt den på en diæt af kun hø. Dyrlægen skal kontaktes, for årsagen skal findes, og hesten skal have smertestillende medicin. Behandles hesten ikke i tide, kan den få varige skader.
Andre årsager
Sygdommen kan også skyldes overbelastning. Har en hest for eksempel været halt, kan den udvikle forfangenhed i den modsatte hov, som den har overbelastet. En hoppe, der lige har folet, kan også få forfangenhed. I det tilfælde skyldes det ophobning af bakterier, fordi efterbyrden ikke er blevet forløst. Forfangenhed kan også udløses af underliggende stofskiftesygdomme såsom PPID (Cushing) og EMS (Equin Metabolisk Syndrom).
Tilbagevendende forfangenhed
Dyrlæge hos Agria, Jon Vedding Nielsen giver disse gode råd, hvis man vil undgå, at en hest, der tidligere har haft forfangenhed, får det igen, for det er desværre en risiko: ”Hesten skal have passende motion, og hvis årsagen til den tidligere sygdom var maven, skal hesten tilvænnes langsomt til at være på græs. Generelt skal man være meget opmærksom på hestens foder. Nogle få heste tåler slet ikke græs, men i reglen er en tilvænningsperiode nok til at undgå sygdom.” Jon anbefaler at følge disse skridt, hvis du gerne vil have hesten på græs:
- Hold hesten i snor og øg den tid hesten får lov at græsse med 5 minutter hver dag.
- Regelmæssig motion, så den ikke bliver overvægtig, og så blodcirkulationen holdes i gang.
- Når hestens mave har vænnet sig til græsset ved at følge disse to råd, kan du lade den gå på græsfold i et begrænset antal timer om dagen og øge gradvist.
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversPresseansvarligAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkSusanne Lindø GrønbechGrønbech ApS
Tlf:4033 0555sl@groenbech.comTom EspensenSeniorrådgiverGrønbech ApS
Tlf:2372 0555toe@groenbech.comBilleder
Information om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Kontakt
+45 70101065
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Mange katte rammes af loppeallergi22.8.2023 11:11:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er højsæson for lopper året rundt! Derfor kan det være en god idé at tjekke din kat for lopper og investere i forebyggende loppemidler. Mange katte får nemlig problemer med loppeallergi, som kan være meget generende for katten og i svære tilfælde resultere i behandlingskrævende hudproblemer.
Kæledyrsejere maler sig selv op i hjørnet17.8.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere kæledyrsejere får øjnene op for, at det giver økonomisk mening ikke at samle alle sine forsikringer i ét generalist forsikringsselskab. Problemet er nemlig, at når man gør brug af sin forsikring, så er der en risiko for, at præmien stiger eller forsikringen opsiges.
Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig9.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.
Hvad koster det at eje en hest?27.7.2023 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Alle kæledyr kræver opmærksomhed og koster penge, men der er alligevel stor forskel på at eje et marsvin eller en hest. Heste er store dyr, som kræver en del af sin ejer, både i forhold til pasning og pengepung. Men hvad koster det egentlig at have en hest?
Ferie med eller uden hund: Nyttige tips og råd19.7.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse og et lidt større feriebudget. Her er en samling af gode råd, når du skal træffe beslutninger om sommerferie med din hund.