Foreningerne i Assens Kommune samles om at blive frivillige til DGI Landsstævne
24.8.2021 05:00:00 CEST | DGI | Pressemeddelelse

Møderne skal give de fremmødte viden om planlægningen, konkrete opgaver de kan blive en del af og et indblik i de mange brikker i det store puslespil, som involverer omkring 4.500 par frivillige hænder, forklarer frivilligansvarlig for Landsstævnet, Jesper Larsson.
”Foreningerne binder sig ikke til at tage opgaver nu, men vi afholder møderne for at give alle der har lyst til at være frivillig et overblik over hvad og hvordan de kan blive en del af fællesskabet, der er med til at skabe festen, fortæller Jesper Larsson.
Hvem kan være frivillig?
Når der afvikles et stort event som Landsstævnet, er der mange opgaver der skal løses før, under og efter, og der er opgaver for alle. Der er madtelte og -udlevering fra flere områder og på skoler, der skal tjekkes billetter ved shows, organiseres parkering og camping, guides deltagere rundt i Svendborg by og meget mere. Hvis man er fyldt 16 år og kan hjælpe i bare 4 timer, så kan man være frivillig til Landsstævnet. Alle frivillige får en T-shirt og mad, som tak for hjælpen og der vil være særlig fordele, som man ikke kan købe billet til, men kun får adgang til som frivillig.
”Du kan være frivillig, uanset om du er deltager i Landsstævnet eller ej - eller er med i en forening eller ej. Du kan tilmelde dig alene eller sammen med en gruppe eller forening. Alle frivillige der er tilmeldt via en forening tjener penge til klubkassen. Er man ikke med i en forening, eller har valgt at støtte en lokalforening, kan man give sin indtjening til en pulje til udvikling af alle foreninger.
Vi opfordrer, naturligvis alle der har lyst til at være frivillig til Landsstævnet, til at melde sig via deres lokale forening, og på den måde være med til at give idrætten endnu bedre muligheder lige netop der hvor man bor, udtaler Jesper Larsson”.
Tommerup Idræt er klar på en fælles oplevelse for hele foreningen
Tommerup Idræt er en af de foreninger i Assens Kommune, som allerede står klar til at hjælpe med at lægge brikkerne til det store puslespil.
”Vi glæder os til at få en fælles oplevelse, som kan styrke vores fællesskab i foreningen. Der er mange i foreningen, som ikke har prøvet at være til Landsstævnet, og det kunne være spændende for dem at se og mærke fællesskabet, som er helt speciel ved Landsstævnet”, fortæller Lone Simonsen, formand for Tommerup Idræt, og forsætter:
”Vi gør det selvfølgelig også for pengenes skyld. Vi tjener penge til vores forening – også håber vi, at det kan skabe noget synlighed og omtale af vores forening hjemme i vores eget lokalområde”, fortæller Tommerup Idræts formand, Lone Simonsen.
Foreningerne har brug for pengene
Det sidste halvandet år har budt på mange aflysningerne i foreningerne og naturligvis mange andre brancher, og det er noget foreningerne har kunne mærke i klubkassen. Mange foreninger har ikke haft mulighed for at tjene penge på diverse festivaler og markeder, som normalt, og derfor er muligheden for at deltage i Landsstævnet, også en kærkommen mulighed for at tjene penge til foreningen.
Alle der har spørgsmål eller har lyst til at være frivillig, kan altid læse mere på www.L2022.dk/frivillig eller kontakte Frivilligansvarlig, Jesper Larsson, på tlf. 79 40 46 14, eller sende en mail på jesper.larsson@dgi.dk
Hør mere om at blive frivillig til DGI Landsstævnet i Svendborg i sommeren 2022.
Alle infomøderne er kl. 19.00-20.30:
8. september i Vissenbjerg (tilmeldingsfrist 3. september)
13. september i Middelfart (tilmeldingsfrist 8. september)
16. september i Otterup (tilmeldingsfrist 10. september)
21. september i Munkebo (tilmeldingsfrist 16. september)
23. september i Ringe (tilmeldingsfrist 17. september)
27. september i Korup (tilmeldingsfrist 22. september)
4. oktober i Rudkøbing (tilmeldingsfrist 29. september)
5. oktober i Fjordager (tilmeldingsfrist 30. september)
7. oktober i Ærøskøbing (tilmeldingsfrist 1. oktober)
13. oktober i Svendborg (tilmeldingsfrist 8. oktober)
Læs mere om infomøderne på L2022.dk/frivillig
Billeder

Links
Information om DGI
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
