Foredrag om drag med Tinus

Der var engang, hvor drag var undergrund. En kunstform med massevis af fordomme. Sådan er det ikke længere.
Takket være programmer som ”RuPaul’s Drag Race” og serien ”Pose” (og ”Danmarks yngste dragqueen”, som aftenens hovedperson spiller en stor rolle i), er drag blevet mere mainstream end nogensinde før. Man kan opleve drag i tv, på magasinforsider, i podcasts og selvfølgelig på alverdens scener, hvor dragqueens og dragkings optræderi deres padding-fyldte strømpebukser.
I Danmark kan man ikke sige drag uden også at nævne Tinus – en af de største og mest succesrige dragqueens i landet. Derfor har biblioteket inviteret Tinus til at gøre os klogere på kunstformen drag. I sit foredrag vil Tinus også sætte fokus på de problematikker og tanker han har i forbindelse med at stikke ud i samfundet og vokse op i et muslimsk/kristent hjem. For selvom man serverer ”glamazon realness” hele natten, er det ikke nødvendigvis en dans på roser at være dragartist.
Om Tinus
Tinus er Danmarks førende dragqueen. Hans fulde navn er Tinus de Schunard, men kendes blot som Tinus i sit professionelle virke som dragqueen. Kostumerne og parykkerne designer og syr han selv, sangene synger han frem for at mime til dem (eller ”lip synce” som man også kalder det), og cv’et er alen langt. Tinus optræder med burlesque, cabaret, can can, sang, skuespil og til tider også som bingoopråber. Tinus må siges at være lidt af et renæssancemenneske.
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage i arrangementet, men det er nødvendigt med tilmelding på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk
Faktaboks:
”Vi Nørder” er overskriften på en arrangementsrække på Næstved Bibliotek. Idéen er, at vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel, og at man som deltager får og gerne deler fascinerende viden, man ikke anede man manglede!
Vi vil gerne tale til folks nysgerrighed og fascination med de emner, vi tager op i denne arrangementsrække.
Vi vinkler emnerne, så de passer ind i de temaer, vi arbejder med. Dette arrangement kommer bl.a. også til at handle om familie. Både Tinus’ egen opvækst i en muslimsk/kristen familie og dragfamilier med dragforældre og dragbørn og hele dynastier. Familie-fænomenet kommer i mange former. Familier kan også være de fællesskaber, man finder undervejs i livet, uden for de biologiske forhold. I dén sammenhæng har drag-kulturen spillet en markant rolle for et utal af individer gennem historien.
Der gives tilladelse til at bruge billederne
Kontakter
Lea Anna PetersenKulturformidlerNæstved Bibliotek
Tlf:55884132lampet@naestved.dkHelle SigaardKulturformidler
Tlf:55884164hsiga@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Udstilling med oldtidsinspiration16.4.2025 11:45:06 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale kunstner Frigga Olesen maler med inspiration fra oldtiden. Hendes værker kan opleves i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden tirsdag den 22. april til torsdag den 22. maj.
Lyt til et digt og tal om det16.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi fortsætter rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek fire tirsdage i maj måned. Første oplæsning er den 6. maj kl. 14.00-14.45.
Tysk kærlighedsfilm til næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det populære koncept, der kombinerer hyggelig fællesspisning, god litteratur og seværdige film. Tirsdag d. 13. maj kan du opleve et spændende kærlighedsdrama fra det genforenede Tyskland skildret både i bog og i filmen ”En dag vil vi fortælle hinanden alt” fra 2023.
Kom til lyrikcaféer på Rønnebæksholm7.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Poesien er tilbage på Rønnebæksholm inspireret af de poesisaloner, Næstved Bibliotek og kunsthallen Rønnebæksholm tidligere har kørt i fællesskab. De erstattes nu af Lyrikcaféer på fire datoer i løbet af 2025. Her har du mulighed for at udforske poesi sammen med andre.
Gå med verdensmålene på en litterær gåtur i Næstved7.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. april kl. 16:00 - 17:30 kombinerer Næstved Bibliotek digtoplæsning, skraldeindsamling og FN’s 17 verdensmål på en litterær gåtur. Oplev din by på en ny måde samtidig med at du lytter til poesi og samler skrald i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum