Mission Øst

Foredrag: Krig og krise går altid ud over børn

Del

Læge og generalsekretær Kim Hartzner fra Mission Øst fortæller fredag om dansk hjælp til udsatte børn i fattige udviklingslande og hårdt ramte krigsområder. To foredrag i Jupiter på Vor Frue Plads i København belyser børns vilkår i bl.a. Armenien og Irak.

Læge Kim Hartzner sammen med drengen Ayman i Mission Østs børnetelt på Sinjarbjerget i Irak. Ayman fik sin arm sprængt af, da han samlede en granat op fra jorden.
Læge Kim Hartzner sammen med drengen Ayman i Mission Østs børnetelt på Sinjarbjerget i Irak. Ayman fik sin arm sprængt af, da han samlede en granat op fra jorden.

Børn i krig og krise oplever ting, som intet menneske skulle opleve. I Armenien bliver børn med handicap gemt væk i mørke sovekamre. I Irak oplever børn, at deres forældre og venner bliver skudt og voldtaget af islamisk Stat.

Læge og generalsekretær Kim Hartzner har selv talt med dem i forbindelse med Mission Østs hjælpearbejde. Han fortæller om deres skæbner ved to foredrag fredag den 6. maj i teltet Jupiter på Vor Frue Plads foran Domkirken i København. Klokken 10 er fokus på børn med handicap. Klokken 19 handler det om børn i krig. Det sker i forbindelse med kirkefestivalen Himmelske Dage i Kristi Himmelfartsferien.

De to foredrag vil uden tvivl åbne en ny verden for tilhørerne og vise, at hjælpen fra Danmark nytter.

Foredrag 1: Børn med handicap gemmes væk

Kim Hartzner fortæller om børn med handicap i udviklingslande, som bliver gemt væk i skam, fordi forældrene er magtesløse ofre for landsbyens sladder. Børn med handicap lever isoleret i lande som Tadsjikistan, Armenien og Nepal. Mission Øst får børnene ud i lyset og giver dem lægehjælp og genoptræning.

I teltet Jupiter vil der være en stor udstilling om Mission Østs arbejde blandt børn med handicap i udviklingslande.

• Kom og hør Kim Hartzner kl. 10 i Jupiter på Vor Frue Plads foran Domkirken i København.

Foredrag 2: Flygtninge fortæller fra frontlinjen

Kim Hartzner fortæller om børn af fordrevne kristne og yezidier, som er flygtet over hals og hoved med deres familier fra Islamisk Stats brutalitet. Nogle har oplevet deres forældre blive skudt af IS-krigerne. Andre har set deres søskende blive bortført som sex-slaver.

Generalsekretær Kim Hartzner har selv besøgt lejre og byer tæt ved frontlinjen, hvor Mission Øst uddeler nødhjælp og bl.a. driver tre børnetelte, hvor børn kan bearbejde traumer ved at tegne og opføre dramastykker og samtidig modtage basal skolegang.

• Kom og hør Kim Hartzner kl. 19 i Jupiter på Vor Frue Plads foran Domkirken i København.

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der med afsæt i Danmark yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Nøgleord

Kontakter

Svend Løbner | Mission East | Skt. Lukas vej 13 | 2900 Hellerup | Tlf: +45 28 707 703 | www.miseast.org | svend.lobner@missioneast.org.

Billeder

Læge Kim Hartzner sammen med drengen Ayman i Mission Østs børnetelt på Sinjarbjerget i Irak. Ayman fik sin arm sprængt af, da han samlede en granat op fra jorden.
Læge Kim Hartzner sammen med drengen Ayman i Mission Østs børnetelt på Sinjarbjerget i Irak. Ayman fik sin arm sprængt af, da han samlede en granat op fra jorden.
Download
Kim Hartzner overværer genoptræningen på et af Misson Østs sundhedscentre i Armenien.
Kim Hartzner overværer genoptræningen på et af Misson Østs sundhedscentre i Armenien.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

Ny leder for Mission Østs Irak-program11.8.2017 09:41pressemeddelelse

Anders Andersen er ny programleder for Mission Østs humanitære arbejde i Irak. Fra sit kontor i Mission Østs operationelle hovedkvarter i Bruxelles står han for rapportering til store donorer som Danida, EU og FN, mens han samtidig tilser Mission Østs store nødhjælps- og udviklingsprogram i Irak. I det krigshærgede land er over 80 medarbejdere i fuld sving med at uddele nødhjælp til fordrevne familier fra bl.a. Mosul. Andre steder hjælper de hjemvendte familier til at genopbygge deres huse og virksomheder. Sammen med en hær af frivillige driver medarbejderne desuden seks børnecentre, hvor børn og unge får hjælp til at komme sig over krigens traumer og lære basale skolefag og få faglige færdigheder. Anders Andersen er uddannet i europæisk politik og international udvikling med en kandidat fra Roskilde Universitet. Han har erfaring med hjælpearbejde fra engagement i Dansk Flygtningehjælp, Danmark mod Landminer, Danish Demining Group og ICBL (International Campaign to Ban Landmines). I Mi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum