Næstved Bibliotek og Borgerservice

Foredrag af forfatter Mich Vraa

Del
Mich Vraa fortæller onsdag d. 19. februar kl. 19 på Næstved Bibliotek om romantrilogien: Haabet, Peters kærlighed og Faith, som handler om Dansk Vestindien og den danske slaveperiode.

Mich Vraa brød i 2016 igennem som forfatter med romanen "Haabet", første bind i en trilogi om Dansk Vestindien. Andet bind, "Peters kærlighed", udkom året efter, og sidste bind i trilogien "Faith" udkom i 2018. 

Dansk Vestindien og romantrilogien

I "Haabet" tager Mich Vraa sin læser med tilbage til en grum og ofte glemt periode i Danmarkshistorien. Til en tid hvor kolonitidens danskere skabte ny velstand på slavearbejde i de vestindiske sukkerplantager. Tag med Mich Vraa tilbage til årene omkring 1800 og sejl med slavefregatten ”Haabet” ud på Trekantruten.

"Peters kærlighed" handler først og fremmest om Peter von Scholtens liv, men fortsætter samtidig beretningen om de fiktive personer fra "Haabet". Von Scholten var og er en omdiskuteret skikkelse i Danmarkshistorien, og under foredraget fortæller Mich Vraa om de mange overvejelser man må gøre sig som forfatter af historiske romaner. Målet er at fange læseren med en spændende beretning som samtidig tegner et troværdigt billede af historiens virkelige personer.

Trilogiens sidste bog, "Faith", er fortællingen om året 1917 da USA overtog de tre dansk-vestindiske øer, og Danmark sagde endeligt farvel til sin sidste tropekoloni. Men romanen favner samtidig hele Vestindiens historie som udspandt sig over 250 år – en beretning om grådighed, gudsfrygt og kynisme, sørøvere og plantere og de hundredtusindvis af afrikanske slaver der udførte det hårde arbejde med at etablere kolonien.

I foredraget fortæller Mich Vraa om sit arbejde med romantrilogien og om sin research- og skriveproces, og han læser passager fra bøgerne. Det er et tankevækkende, gribende og vigtigt foredrag med plads til efterfølgende spørgsmål og diskussion.

Om Mich Vraa

Mich Vraa er uddannet journalist og arbejdede i dagspressen indtil han i 1995 blev forfatter og skønlitterær oversætter på fuld tid. Han har givet dansk stemme til en lang række engelske og først og fremmest amerikanske forfattere som Jonathan Franzen, Anthony Doerr, Ernest Hemingway og John Williams.

Tid og sted
Onsdag d. 19. februar kl. 19-21
Næstved Bibliotek

Pris og tilmelding
50 kr. 
Tilmelding på www.naesbib.dk

Kontakter

Billeder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye