Forebyggelse kan modvirke ulighed i sundhed mellem etnisk danske børn og børn af indvandrere og efterkommere

Når børn i Danmark kommer til verden er langt størstedelen heldigvis sunde og raske. Der er hverken forskelle, hvad angår fødselsvægt, misdannelser eller antallet af for tidlige fødsler, når man ser på børn af etnisk danske forældre sammenlignet med børn af indvandrere og efterkommere.

”Vores undersøgelse viser, at der er langt flere ligheder end forskelle i de første leveår for børn af etnisk danske forældre sammenlignet med børn af indvandrere og efterkommere. Det peger på, at den forebyggende indsats fungerer, når jordemødre, sundhedsplejersker og læger rådgiver gravide og nybagte forældre”, siger Bjørn Evald Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter til rapporten Herkomst og sundhed.

Forskellene begynder at vise sig ved skolestart
Rapporten, som er udarbejdet af forskere på Statens Institut for Folkesundhed for Region Hovedstaden, bygger blandt andet på data om børn, der er undersøgt ved indskoling i 2007 og frem til 2016 i 12 kommuner i Region Hovedstaden. Data viser, at der ved indskoling er nogle forskelle. Der ses flere bemærkninger til mad og måltider, bemærkninger om for lidt fysisk aktivitet, bemærkninger om sproglige vanskeligheder og overvægt hos børnene af indvandrer- og efterkommere.

”Når vi følger børnenes udvikling begynder vi desværre at se nogle mere tydelige forskelle mellem børn af etnisk danske forældre sammenlignet med børn af indvandrere og efterkommere. Manglende fysisk aktivitet, overvægt og forsinket sprogudvikling, er nogle af de forskelle vi kan observere, forklarer Bjørn Evald Holstein.

Forebyggelse kan mindske ulighed i sundhed
Børn af indvandrere og efterkommere vokser op hos forældre der, i højere grad end etnisk danske forældre, oplever, at de ikke har adgang til hjælp og støtte i deres sociale netværk. Børn af indvandrere og efterkommere har oftere en ung mor end etnisk danske børn, oftere forældre der højst har en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole og oftere forældre uden arbejde. Til gengæld er børn af indvandrere og efterkommere mere glade for at gå i skole end etnisk danske børn, viser rapporten.

”Når vi overordnet kigger på undersøgelsen tegner der sig et billede af, at den forebyggende indsats efter barnets første leveår godt kan blive bedre. Der er nogle børn, som ikke kommer fra de mest ressourcestærke familier og samfundslag og de har, alt anden lige, en dårlige sundhedstilstand end jævnaldrende”, siger Bjørn Evald Holstein

Rapporten resultater tydeliggør problemet med uligheden i sundhed, som Region Hovedstaden har sat en politisk målsætningen som at bekæmpe.

”Ulighed i sundhed er en stor udfordring og derfor skal vi være bedre til at forebygge. Første skridt er, at vi bliver klogere på, hvor uligheden opstår og rapporten viser, at vi har en gruppe børn, som vi kan blive bedre til at følge og hjælpe”, siger Qasam Ahmad formand for Region Hovedstadens udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng fra Alternativet.

Professor Bjørn Evald Holstein forklarer, at rapporten skitserer, at sundhedstilsynet med børn, fra de er omkring et år til de begynder i skolen, er et sted, hvor man kunne styrke forebyggelsen.

”I nogle kommuner kommer sundhedsplejersken på besøg i børnehaven og iagttager børnenes udviklingstræk og sundhed, og i andre kommuner har man indført en praksis, hvor man ser alle børn mindst én gang mellem første leveår og indskolingen. Det kunne andre kommuner måske lade sig inspirere sig af. For her kan de i mange tilfælde se og hjælpe nogle af de børn, som har udfordringer i forhold til trivsel og sundhed”, siger Bjørn Evald Holstein.

Kontakt
Qasam Ahmad formand for Region Hovedstadens udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng. 4270 4042
Eller pressevagten på 70 20 95 88 eller presse@regionh.dk