Forebyggelse af katastrofer kan redde tusindvis af menneskeliv

Kan naturkatastrofer undgås? Hvis ja, hvordan?

Spørgsmålene trænger sig mere og mere på, efterhånden som især fattige og sårbare lande rammes hårdere af tørke, oversvømmelser eller jordskælv. På blot 10 år er 885.000 mennesker omkommet på grund af naturkatastrofer.

Grundlovsdag den 5. juni er samtidig FN’s internationale miljødag og en oplagt anledning til at undersøge præcis, hvordan man kan forebygge de voldsomme ulykker.

Hjælper nær epicentre

Lizz Harrison er Mission Østs katastrofe-ekspert i Nepal og træner den nepalesiske befolkning i genopbygning og katastrofeforebyggelse, efter at to voldsomme jordskælv ramte det fattige bjergland for to år siden og dræbte ikke færre end 8.790 mennesker, sårede 22.300 og ødelagde over 500.000 huse, så 2,8 millioner mennesker blev hjemløse.

Lizz Harrison og hendes medarbejdere i Mission Øst træner nu befolkningen i området omkring jordskælvenes epicentre, så de er bedre forberedt, end de var den 25. april og 12. maj 2015, da de to voldsomme jordskælv ramte landet.

– Folk vidste godt, at der var en risiko, men det var så længe siden, der havde været et kraftigt jordskælv, så det var ikke en høj prioritet at gardere sig imod det. For de fleste var det mere vigtigt at kunne brødføde sin familie. Derfor byggede man ikke sikre huse og vidste heller ikke, hvad man skulle stille op, da katastrofen indtraf, fortæller Lizz Harrison.

Lærer førstehjælp

For det er faktisk muligt at forebygge katastrofer, pointerer hun. Vi kan ikke styre naturfænomenerne, men vi kan kontrollere, hvordan vi reagerer på dem:

– Katastrofeforebyggelse er at støtte folk, så de kan være forberedt på, reagere på og i sidste ende mindske risikoen ved naturbetingede farer, fortæller hun over telefonen fra sit kontor i Nepals hovedstad, Kathmandu.

Sammen med Mission Øst-kollegerne underviser bl.a. hun befolkningen i at bygge sikre huse, der er tilpas elastiske til at modstå rystelser, og hvordan de kan gardere sig mod effekterne af den voldsomme monsunregn, som rammer landet hvert år. Befolkningen lærer også førstehjælp, og hvordan de kan redde folk ud af ruinerne, hvis ulykken skulle ske.

– Når de ved, hvad de skal gøre, vil de forhåbentlig kunne mindske effekten af en katastrofe. Og hvis flere huse bliver bygget, så de kan modstå jordskælv af en vis styrke, vil der være langt færre døde, langt færre sårede, og forhåbentlig færre mennesker, der får et fysisk handicap, konstaterer Lizz Harrison.

Inkluderer personer med handicap

Det er vigtigt for Mission Øst at inkludere sårbare grupper, der ofte er udelukket fra deres lokalsamfund. Medarbejderne banker på hos isolerede familier for også at høre deres mening eller anbefale dem at komme til et fællesmøde. Og hvis de ikke kan komme til mødet på grund af fysiske handicap, sørger Mission Øst for transport. Oplysningsmaterialerne gøres også tilgængelige for dem, der ser dårligt eller måske slet ikke kan læse.

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner forklarer:  

– Forebyggelse og håndtering af katastrofer er et fantastisk vigtigt redskab til at gøre folks liv bedre, ikke mindst i udviklingslande. For en katastrofe slår ikke alene mennesker ihjel; den undergraver også et fattigt lands økonomi i en sådan grad, at befolkningen kan få svært ved at rejse sig igen.

Naturkatastrofer i tal

• Naturkatastrofer dræbte i årene 2005-2015 845.000 mennesker. De påvirkede 1,8 milliarder menneskers liv og anrettede skader for ca. 10 billioner kroner (10.000.000.000.000).

• Kvinder og børn er særligt sårbare over for katastrofer. De udgjorde f.eks. 77 procent af de omkomne i den asiatiske tsunami (2004).

• Katastrofer tvinger 26 millioner mennesker ud i fattigdom hvert år.

• Over 80 pct. af verdens fattige bor i lande, der er sårbare over for katastrofer.

• Hvis man sørger for at forebygge katastrofer bedre, kan verdenssamfundet spare ca. 700 mia. kr. hvert år.

Kilder: EM-DAT, FN, Verdensbanken