Melting Pot Fonden

FORBUDT FOR VOKSNE! SMAGENS TIME BYDER BØRN PÅ RESTAURANTOPLEVELSER

Del

Billetsalget åbner den 3. september kl. 10.

København - 30. august 2023. Onsdag den 4. oktober 2023 inviteres familiens yngste medlemmer for 13. gang til en restaurantoplevelse ud over det sædvanlige, når mere end 50 restauranter i hele landet byder indenfor til SMAGENS TIME. Børn og unge i alderen 5-15 år kan få en helt særlig madoplevelse - en tre-retters menu, der både smager forrygende, er fyldt med sanseindtryk, og er kyndigt frembragt under temaet KLIMA, hvor lokale råvarer vil være i fokus.

Foto: Smagens Time
Foto: Smagens Time Foto: Smagens Time

Den særlige madoplevelse foregår i restauranter, hvor der - med undtagelse af personalet - kun er børn og unge til stede. Det er altså en aften, der er helt forbudt for voksne! SMAGENS TIME handler om andet og mere end mad, der smager godt. Oplevelsen handler også om madglæde, madmod og om værtskab og samvær omkring måltidet.

Grønne råvarer er en kæmpe fest

Temaet for SMAGENS TIME er KLIMA, et tema, der skal sætte fokus på, hvordan vi gennem mad kan mindske vores klimaaftryk. Det giver restauranterne mulighed for at stille skarpt på vores madvaners indflydelse på klimaet, og hvordan små ændringer kan have en positiv effekt.

”At bidrage positivt til klimadagsordenen går bl.a. gennem at spise flere grøntsager og mindre kød. De mange smage og nuancer i det grønne univers er for mig en kæmpe fest, og den glæde og nydelse vil vi i SMAGENS TIME gerne være med til at videregive til børn og unge,” siger Claus Meyer, der er idémager bag SMAGENS TIME.

Kultur og pandekager på menuen

I Aarhus vil der både være klima og kultur på menuen, når Kunstmuseet ARoS lukker dørene op for SMAGENS TIME. ”Mad og måltider er i sin essens kultur, og derfor ser vi det som en enestående mulighed at byde børn indenfor til SMAGENS TIME i vores skønne Orangeri, hvor kokkene vil fremtrylle en appetitvækkende grøn menu,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews. Som en kulturel avec byder ARoS aftenens unge gæster med på rundvisning blandt nogle af museets allerstørste værker.

På Refshaleøen i København byder bylandbruget Øens Have indenfor til SMAGENS TIME. Omdrejningspunkterne hos Øens Have er formidling om grønnere levevis for at inspirere til et styrket samspil mellem by, landbrug og natur. ”Vi ser SMAGENS TIME som en ideel mulighed for at tage børn og unge med på en rejse ud i madens forunderlige verden,” fortæller gartner og medgrundlægger Livia Urban Swart Haaland. Er man så heldig at komme til SMAGENS TIME hos Øens Have, kan man glæde sig til det bedste fra havens skattekammer. Over åben ild på grill vil kokkene fremtrylle både forret og hovedret – og selvfølgelig rundes der af med pandekager over bål til dessert.

SMAGENS TIME i hele Danmark

De mere end 50 restauranter, der i år er værter for SMAGENS TIME er spredt over hele landet fra Skagen i nord, Esbjerg i vest, Rønnede i syd og Allinge på Bornholm i øst. Imellem alle de steder på Danmarkskortet kan børn blandt andet spise hos Brdr. Price i Aalborg, Herning og København, eller nyde årstidens klassikere baseret på friske lokale råvarer hos Rønnede Kro, som er en trofast deltager i SMAGENS TIME. I hovedstadsområdet deltager Sticks ’n Sushi talstærkt akkompagneret af en lang række kendte københavnske restauranter.

Meget mere end mad

Til SMAGENS TIME mødes gæsterne i øjenhøjde og oplever alle facetter af et måltid - lige fra forventningens glæde, at blive budt velkommen, få anvist plads, tale med jævnaldrende gæster om bordet, få præsenteret maden og tankerne bag af seje kokke og værter, og prøve nye smage, konsistenser og råvarer - alt i alt en eksplosion af sanseindtryk.

Overskuddet fra billetsalget til SMAGENS TIME går ubeskåret til Melting Pot Fondens arbejde. Med overskuddet fra SMAGENS TIME har vi bl.a. kunnet udvikle og understøtte projekter i Bolivia og Brownsville, New York, hvor unge gennem kulinariske uddannelsesprogrammer og mesterlæreprincippet bl.a. har fået et springbræt ud på arbejdsmarkedet. Fonden arbejder i skrivende stund med at iværksætte lignende projekter i både Ghana og Marokko.

__________________________

FIND EN RESTAURANT NÆR DIG

www.smagenstime.org/restauranterne kan man se alle restauranter i Danmark, der deltager i SMAGENS TIME.

KØB BILLET

Billetsalget åbner søndag den 3. september kl. 10. Billetter kan købes på https://madbillet.dk/show/festival/smagens-time-2023

LÆS MERE

www.smagenstime.org - www.meltingpotfonden.org

smagenstime@meltingpotfoundation.org

Kontakter

Billeder

Smagens Time
Smagens Time
Download
Foto: Smagens Time
Foto: Smagens Time
Download
Smagens Time
Smagens Time
Download
Download
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Melting Pot Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Melting Pot Fonden

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye