Ingeniørforeningen, IDA

Forbud mod engangsplastikposer tiltaler danskerne

Del

3 ud af 4 danskere mener, at poser af engangsplast skal forbydes

I Danmark kan langt de fleste plastikposer bruges flere gange, og andelen af engangsposer som man kender fra blandt andet pizzarier og kiosker udgør kun en mindre del. Alligevel synes et markant flertal af danskerne, at det er en god idé helt at forbyde engangsposer af plast, viser en undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen, IDA.

Frankrig indførte 1. juli i år en lov mod engangsposer af plast. I stedet kan franskmændene nu købe genbrugsposer af materiale, der holder til flere indkøbsture, eller få udleveret en papirpose, og når 3 ud af 4 danskere bakker op, bør vi herhjemme også arbejde for en udfasning, mener Ingeniørforeningens formand Thomas Damkjær Petersen.

”Plastik i verdenshavene er et stigende problem. Plasten samler sig især i fem havområder og kaldes plastiksupper, og de udgør i dag tilsammen et areal på størrelse med Afrika. Allerede i 2050 forventes det, at der vil være mere plastik end fisk i havene, hvis der ikke gøres noget. Det er ikke en problemstilling, vi kan løse i et hug. Derfor vil en række af løsningerne på denne udfordring være teknologiske – fra måden vi producerer på, til måden vi renser spildevand, så vi bliver bedre til at fange plast, før det slipper ud i vandmiljøet. Men der er ingen tvivl om, at vi også bliver nødt til at se på vores forbrug,” siger han.

I Danmark har man længe arbejdet for at reducere brugen af plastikposer. I 1993 indførte man en grøn emballageafgift, hvilket resulterede i, at butikkerne tager penge for poserne. Det har medført et markant fald i forbruget, men vi bruger stadigvæk omkring 460 millioner plastbæreposer om året.

”Det svarer til 173 poser pr. husstand om året. Heldigvis er langt fra alle af dem engangsposer, som vi ser det i andre lande, men det er stadigvæk et højt tal, og set i lyste af de stærkt stigende mængder plastik i verdenshavene, er der ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at se på problematikken,” siger Thomas Damkjær Petersen, som kalder plastforureningen af vandmiljøet for en trussel på niveau med klimaforandringerne.

 

Frankrig indførte 1. juli 2016 en lov mod engangsposer af plast. I stedet vil forbrugerne kunne købe genbrugsposer af materiale, der holder til flere indkøbstur eller få udleveret en papirpose. I hvilken grad finder du det er en god idé?

 

 

Slet ikke

2 %

I ringe grad

3 %

I nogen grad

14 %

I høj grad

26 %

I meget høj grad

51 %

Ved ikke

4 %

I alt

100%

Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.056 svar)

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum