Aarhus Universitet: Science and Technology

Forbrugerne navigerer i en jungle af kostråd

Del

Danskerne har tillid til de officielle kostråd, men ikke styr på dem alle. Samtidig konkurrerer bloggere, trends og selvudnævnte sundhedsguruer om vores opmærksomhed med mere eller mindre velunderbyggede sundhedsråd. Forskere har undersøgt, om danskerne er i stand til at skille skidt fra kanel, når det gælder anbefalinger om kost og sundhed.

De officielle kostråd nyder stor troværdighed. Foto: Colourbox
De officielle kostråd nyder stor troværdighed. Foto: Colourbox

Palæo, raw food, glutenfri, vegansk, syre-base-kuren, 5:2 diæt, spis efter din blodtype. Diæter, kure og kostanbefalinger fyger om ørerne på os, ikke mindst på diverse blogs og sociale medier. Nu har Aarhus Universitet undersøgt, hvordan de officielle kostråd klarer sig i junglen af formaninger, tips og råd om, hvad vi putter i munden. 

Undersøgelsen er lavet som en del af aftalen mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening - og er udgivet som DCA-rapport. 

Undersøgelsen blev dels udført via et online spørgeskema, dels ved hjælp af fokusgruppe-interviews med unge i alderen 22-26 år, på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen som indikerede at denne gruppe i højere grad opfattede de mange forskellige diæter som sunde. En tidligere undersøgelse har vist, at over halvdelen af danskerne mellem 18-75 år føler sig forvirrede over de mange sundhedsråd, der florerer.

Hvordan er det nu med de officielle kostråd…

Ifølge undersøgelsen er der generelt tillid til myndighedernes kostråd, men det er også tydeligt, at der ikke er styr på i hvert fald tre af de i alt ti officielle kostråd.

Når det gælder anbefalingerne om fuldkorn, fisk og kød, var de fleste adspurgte på gyngende grund, når det kom til anbefalede mængder. Generelt føler danskerne sig dog velinformerede om sund kost og søger primært råd og information om sund mad i deres nære netværk, viste undersøgelsen.

Fokusgruppeundersøgelsen viste, at flere forbrugere efterlyste større synlighed af de officielle kostråd, og at repræsentanter for myndighederne i højere grad blander sig i sundhedsdebatten og var synlige på de platforme, hvor de unge færdes.

Den "lækre" æstetik og stærke billedbårne formidling på madblogs og lignende bør også tjene til inspiration, hvis myndighederne i højere grad vil igennem med de officielle kostråd. Her anbefaler forfatterne bag rapporten kommunikation i øjenhøjde med målgruppen, og at man blander sig der, hvor sundhedsdebatten foregår.

Jo mere SoMe, jo flere forskellige input

Forbrugernes viden om og opfattelse af seks diæter eller madtrends blev undersøgt nærmere: Palæo/stenalder, glutenfri/detox, vegetarisk, Sense, 5:2 kuren og LCHF.

Det viste sig, at de forbrugere, der er mest på sociale medier, også er dem, der er mest positive over for diæterne, der ikke altid er bygget på solid videnskabelig grund.

Ca. 30 procent af respondenterne havde egne erfaringer med at følge en eller flere af diæterne, flest i aldersgruppen mellem 18-35 år, og en vegetarisk diæt var det, de fleste havde prøvet.

- De officielle kostråd nyder stor troværdighed, viser vores undersøgelse, og det var ikke sådan, at jo mere positivt stemt, man var over for alternative kostråd, jo mere afvisende var man over for officielle anbefalinger. De to ting går fint hånd i hånd hos forbrugerne. Det er positivt for myndighederne, da der så er potentiale for at få den unge målgruppe i tale, som er dem, der flirter mest med alternative diæter. Det kræver, at man er til stede der, hvor de søger information, og at man taler i øjenhøjde, siger Stine Cecilie Mangaard Sarraf, videnskabelig assistent ved Institut for Virksomhedsledelse og en af forfatterne bag rapporten. 

Generelt viste undersøgelsen dog, at de unge ikke bare æder alting råt, bogstaveligt talt. De har en bred sundhedsopfattelse og nuancerede holdninger til de forskellige diæter og er f.eks. udmærket klar over, at det ikke kun handler om, hvad der er sundt eller usundt, men lige så meget om mængder og balance mellem forskellige fødevarer. 

Nøgleord

Kontakter

Professor Tino Bech-Larsen,
MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet
Mail: tib@mgmt.au.dk
Mobil: 2422 2592

Billeder

De officielle kostråd nyder stor troværdighed. Foto: Colourbox
De officielle kostråd nyder stor troværdighed. Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.

Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Hvad afgør, hvor meget vi spiser?25.3.2019 09:00:00 CETPressemeddelelse

OmniSaM er et igangværende tværfagligt projekt ledet af Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med vores mæthedsfølelse. Overvægt og de komplikationer, der følger med, er et voksende problem verden over. Nogle velkendte årsager til overvægt er blandt andet vores kost og aktivitetsniveau. Men hvad afgør, hvor meget vi spiser, og kan man med mere mættende fødevarer gøre det lettere for den enkelte ikke at spise for meget?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum