Forbrændingsslagge skal bære nye ladeparker på Sydsjælland

Når Vejdirektoratet bygger de nye ladeparker og lastbilparkeringspladser på rastepladserne ved Tappernøje på Sydsjælland, vil de som et forsøg anvende slaggegrus som erstatning for de naturlige sand- og gruslag under asfalten. Slaggegrus er et restprodukt fra affaldsforbrændingen, hvor kommunernes restaffald kommer tilbage som et råstof til byggeri af veje og stier.
Forsøget skal lette presset på grusgravene på Sjælland, så man sparer på de naturlige råstoffer, og på den måde trækker Vejdirektoratet byggeriet i en grønnere og mere bæredygtig retning.
Projektleder Charlotte Veiss-Pedersen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har i Vejdirektoratet fokus på at anvende bæredygtige materialer og finde alternativer til de naturlige råstoffer. Særligt i de områder hvor ressourcerne er knappe. Slaggegrus er et restprodukt, som er godkendt til vejbyggeri, og som en del af forsøget vil vi holde øje med, hvordan materialet opfører sig og holder over tid. Vores forhåbning er, at materialet vil bidrage til, at vi kan spare på de naturlige råstoffer i de projekter, hvor det giver mening”.
Vejdirektoratet har fået miljøgodkendt brugen af slaggegrus, der under de rette vilkår ikke vil have en negativ påvirkning på den omkringliggende natur. Vejdirektoratet forventer, at brugen af slaggegrus fremfor naturlige råstoffer vil give en besparelse på omkring 1 million kroner og 100 tons CO2 ved ombygningen af de to rastepladser.
Det er den kommunalt ejede virksomhed Afatek, der behandler den certificerede slaggegrus, og Vejdirektoratet er positivt indstillet i forhold til at bruge materialet på projekter, hvor det kan erstatte de naturlige råstoffer, som man på sigt forventer kan blive en mangelvare mange steder i landet.
Fakta om forbrændingsslagge
Det har længe været muligt at anvende forbrændingsslagge som bundsikring eller fyld i for eksempel dæmninger. Vejdirektoratet er nu i gang med at udarbejde en ny vejregel, som gør, at forbrændingsslagge også kan anvendes i selve bærelaget lige under asfalten. Foreløbige resultater viser, at forbrændingsslagge som bærelag er kvalitetsmæssigt på niveau med traditionelt stabilgrus.
Når man anvender forbrændingsslagge til byggeri af veje eller cykelstier, bliver slaggen indkapslet for at sikre imod nedsivning af regnvand til grundvandet. Det gør man blandt andet ved at etablere en tæt belægning af asfalt over slaggen eller udlægge en membran, inden der lægges jord eller græs ovenpå materialet.
Afatek får deres slaggegrus fra seks forskellige forbrændingsanlæg på Sjælland og udvinder efterfølgende metaller fra slaggen. På den måde sikrer de en slaggegrus med egenskaber, der matcher de traditionelle vejbygningsmaterialer.
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder




Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
3. Limfjordsforbindelse: Forundersøgelser begrænser adgangen til området ved Verdens Ende9.10.2025 08:53:40 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende måneder bliver adgangen til området ved Verdens Ende i Lindholm periodevis afspærret, når Vejdirektoratet foretager forskellige forundersøgelser, inden arbejdet med at anlægge den 3. Limfjordsforbindelse kan begynde. En midlertidig sti er anlagt, så det stadig er muligt at bruge en mindre del af området.
Arbejdet med Nordhavnstunnelen går op i kadence9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør Besix–MTH JV på Nordhavnstunnelen intensiverer arbejdet med støbning af tunnelen. Entreprenøren vil fremover arbejde seks dage om ugen, og på hverdage bliver der arbejdet både om dagen og i aften-/natskifte. Dermed håber entreprenøren at indhente noget af den forsinkelse, der har oparbejdet sig på projektet.
Til- og frakørslerne ved Ejer Bavnehøj Øst <54> på E45 Østjyske Motorvej spærres i nordgående retning8.10.2025 11:17:09 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres ved Ejer Bavnehøj Øst <54> ad to omgange. Den første spærringsperiode starter fredag den 10. oktober kl. 06.00 og gælder i nordgående retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum