Haderslev Kommune

Forbedrede rammer for badning ved Hejsager Strand

Del

Det bliver i fremtiden lettere at være badegæst på Hejsager Strand. Faciliteterne ved den populære strand er nemlig blevet opgraderet, så der nu både er omklædningsrum og forbedrede adgangsforhold. Haderslev Kommune har ydet økonomisk støtte til omklædningsrummet, som Hejsager Strandforening indvier fredag den 27. maj. Alle er velkomne.

Hejsager Strand er en af Haderslev Kommunes største og mest besøgte strande beliggende få kilometer sydøst for Haderslev by. Det anslås, at stranden i gennemsnit benyttes af 200 vinterbadere om ugen. Dertil kommer sommerens badegæster samt andre, der ønsker at nyde naturen - med eller uden hund.

Særligt antallet af vinterbadere har været stigende i de seneste år. Ikke mindst fordi Haderslev Motion arrangerer cykelture til Hejsager Strand med henblik på vinterbadning. Desuden er Hejsager Strand på grund af handicapstien fra parkeringspladsen og ned til vandet særligt velegnet for borgere med gangbesvær og/eller handicaps.

Den stigende interesse for at benytte Hejsager Strand har nødvendiggjort en forbedring af faciliteterne. Derfor har både Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og driftsafdelingen i Haderslev Kommune støttet Hejsager Strandforening i etableringen af et omklædningsrum på stranden.

Det nyopførte omklædningsrum indvies officielt fredag den 27. maj kl. 11. Ved samme lejlighed indvies en ny adgangsbro. Der vil blive serveret øl og vand samt pølser den populære folkegrill, som kan bruges af alle interesserede.



Kontaktinformation:

Formand for Hejsager Strandforening, Uwe Tagesen, tlf. 21 29 46 75

Formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Preben Holmberg, tlf. 24 44 40 55

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum