Forårets havetrend forbinder inderum og uderum

Del
Haven, altanen og terrassen er blevet et ekstra rum under det seneste års nedlukninger. Bolighuset ILVA lancerer nu ny serie, der ifølge designchef skal sikre komfort og rød tråd mellem det nye haverum og resten af boligen.
Detaljer fra møblerne i stuen forbinder møblerne i haven. Foto: PR
Detaljer fra møblerne i stuen forbinder møblerne i haven. Foto: PR

Efter en lang vinter med hjemmearbejde, forsamlingsforbud og tæt nærvær i familiens skød bliver forårets første solstråler gennem de vintertunge skyer en kærkommen invitation til at indtage haven på ny.

Følger de haveglade danskere forårets nye trend, indtager de også haven med manér. Udemøblerne er nemlig sofaer og lænestole, der ved første øjekast ligner møbler, der lige så godt kunne stå i dagligstuen. Årsagen til det er ifølge Jane Høegh, der er designchef hos ILVA, særligt en ting.

– Vi kan godt lide at se vores hjem som én stor helhed. Derfor begynder flere i højere grad at benytte og indrette haven, terrassen og altanen som et ekstra rum i forlængelse af hjemmet. Samtidig ønsker vi en rød tråd mellem indretningen indenfor og udenfor. Det kommer blandt andet til udtryk i valget af havemøbler, der i stil såvel som komfort skal kunne fungere både inde og ude, selvom der er tale om havemøbler, siger Jane Høegh.

Tendens med at binde inde- og uderum sammen via indretningen kommer til udtryk i ILVAs lancering af flere havemøbelserier, der direkte udspringer af designs, som danskerne ellers kender dem fra den klassiske indendørs boligindretning.

Fokus på 1950’erne og funktionelt design

Foråret og sommerens havemøbler tager danskerne tilbage til 1950’ernes funktionalisme, der var kendetegnet ved de lette designs, organiske former, håndværksmæssige detaljer og ikke mindst kvalitetsmøbler, der var til at betale.

Men for at gøre de nye havemøbler lige så stiltunge, komfortable og praktiske som møbler, der kunne stå i en stue, er der tilføjet et tvist af luksus og den robusthed, som havemøbler kræver.

– Hvis vi for eksempel ser på stilgruppen New Tradition, er der meget volumen på møblerne og god fylde i hynderne, der følger møblernes organiske kurver. På den måde sikrer vi en komfort, et udtryk og en oplevelse, der minder om den, vi oplever inde i stuen, fortæller Jane Høegh og uddyber: 

– Det betyder også, at en havesofa i den nye serie ikke bare lige trækkes indenfor, hvis der kommer en sommerskylle. De er fra bunden op designet til at være udenfor hele sommeren, og af samme årsag adskiller puderne og hynderne i flere af havemøblerne sig også fra indendørsmøbler ved at kunne tørre lynhurtigt, hvis der kommer en skylle.

Eksperimenter med små rum

Hvis man vil forsøge at skabe en klarere rød tråd mellem haven og hjemmet, kræver det ifølge Jane Høegh ikke nødvendigvis, at man køber et stort loungesæt til haven, der matcher et tilsvarende i stuen.

– Det er altid en god ide at prøve sig lidt frem, når man vil skifte indretningsstil. Man kan for eksempel begynde med at indrette en lille krog, hvor man kan nyde dagens første solstråler og sin morgenkaffe. Det kræver bare et lille bord og en stol, men kan hurtigt udbygges med en plaid og nips, der i stil eller farve også ligner noget af det, du har indenfor. Hvis det virker, kan man stille og roligt udvide eller skabe flere nye rum, der for eksempel er opdelt af planter.

Nøgleord

Kontakter

Pernille Vejle-Cassøe
PR & E-Business Marketing Specialist
(+45) 52 18 30 67
(+45) 88 18 30 67
pevc@ilva.dk

Billeder

Detaljer fra møblerne i stuen forbinder møblerne i haven. Foto: PR
Detaljer fra møblerne i stuen forbinder møblerne i haven. Foto: PR
Download
Der bliver store ligheder mellem møblerne indendørs og udendørs i foråret 2021. Foto: PR.
Der bliver store ligheder mellem møblerne indendørs og udendørs i foråret 2021. Foto: PR.
Download
Frygt ej sommerregn. De store puder og hynder tørrer lynhurtigt og tager ikke skade af en skylle. Foto: PR.
Frygt ej sommerregn. De store puder og hynder tørrer lynhurtigt og tager ikke skade af en skylle. Foto: PR.
Download
1950’ernes stil og farver vil ifølge ILVAs designchef Jane Høegh være at finde i mange danske haver i det kommende forår. Foto: PR.
1950’ernes stil og farver vil ifølge ILVAs designchef Jane Høegh være at finde i mange danske haver i det kommende forår. Foto: PR.
Download

Links

Information om ILVA A/S

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Med cirka 900 medarbejdere, 42 bolighuse i Danmark, 8 i udlandet er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. Læs mere på www.ILVA.dk

Følg pressemeddelelser fra ILVA A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ILVA A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye