Ceva Animal Health A/S

Foråret er højtid for aggressive og deprimerede hunde

Del
Mange tæver hormonpåvirkes i forbindelse med deres løbetid og tror, de er drægtige. Falsk drægtighed påvirker din hunds humør – heldigvis er der råd, du som ejer kan følge for at undgå en arrig eller depressiv hund.
Omkring 40 procent af alle tæver oplever falsk drægtighed en til to måneder efter deres løbetid. Foto: PR.
Omkring 40 procent af alle tæver oplever falsk drægtighed en til to måneder efter deres løbetid. Foto: PR.

Hvis din hund snart skal i løbetid, er der flere ting, du bør holde øje med efterfølgende. Det hænder nemlig, at tævehunde ændrer adfærd og bilder sig selv ind, at de er drægtige. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 500.000 hunde i Danmark. Omkring 40 procent af alle tæver oplever falsk drægtighed en til to måneder efter deres løbetid. Da tævehunde oftest er i løbetid først på året, er foråret højtid for hunde, der oplever falsk drægtighed.

Falsk drægtighed opstår, hvis en hund forstyrres af hormonet prolaktin, der normalt forbereder den på at skulle føde. Dette hormon kan forekomme hos hunde, selv hvis de ikke er blevet parret. Det hænger sammen med, at der stadig er en smule vildhund i vores kæledyr. Hos vildhunde er det som regel kun alfatæven, der føder, mens de andre tæver bliver falsk drægtige for at kunne hjælpe med at lade hvalpene die, hvis der skulle ske hende noget, forklarer dyrlæge Helle Texel fra Ceva Animal Health.

Fysiske og psykiske tegn

Foruden at ændre din hunds adfærd kan falsk drægtighed medføre, at din hund tager på, selvom den ikke er blevet parret efter løbetiden.

Hormonerne påvirker tæven, så mælkekirtlerne hæver. I nogle tilfælde dannes der også mælk i kirtlerne. Desuden vil hunden ofte miste appetitten og blive deprimeret. Mange tæver begynder også at bære rundt på deres tøjdyr, som om de var hvalpe. For at hunden ikke skal blive aggressiv, kan det gavne at fjerne ’hvalpene’, tilføjer Helle Texel.

Motion og medicin kan hjælpe

Falsk drægtighed varer ofte flere uger, og selvom det oftest går over af sig selv, reagerer tæver forskelligt. Motion kan være med til at dæmpe symptomerne på falsk drægtighed og forbedre hundens appetit, men alligevel kan der komme komplikationer, hvor et besøg hos dyrlægen kan være værdifuldt.

– Hvis du er uheldig, kan tæven få mælkekirtelbetændelse, fordi hun vasker sig og sutter på mælkekirtlerne. Det er også vigtigt at få tjekket, om hunden har fået mælkeknuder, der i 50 procent af tilfældene kan være brystkræft. Ved at sterilisere tæven undgår du, at falsk drægtighed kommer tilbage igen. Hvis du ikke er interesseret i sterilisation, kan tæven behandles medicinsk. Ved medicinsk behandling hæmmes symptomerne, og hunden er tilbage til sit normale jeg inden for tre til syv dage, uddyber dyrlæge Helle Texel.

Nøgleord

Kontakter

Helle Texel
Dyrlæge, Ceva Animal Health A/S
(+45) 26 19 79 81
Helle.texel@ceva.com

Billeder

Omkring 40 procent af alle tæver oplever falsk drægtighed en til to måneder efter deres løbetid. Foto: PR.
Omkring 40 procent af alle tæver oplever falsk drægtighed en til to måneder efter deres løbetid. Foto: PR.
Download
Motion kan være med til at dæmpe symptomerne på falsk drægtighed og forbedre hundens appetit. Alligevel er der symptomer, som ejeren bør holde øje med. Foto: PR
Motion kan være med til at dæmpe symptomerne på falsk drægtighed og forbedre hundens appetit. Alligevel er der symptomer, som ejeren bør holde øje med. Foto: PR
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Ceva Animal Health A/S

Ceva Animal Health A/S
Ceva Animal Health A/S
Ladegårdsvej 2
7100 Vejle

+45 7020 0283http://www.ceva.dk/

Ceva Animal Health A/S i Vejle er et datterselskab af det franske medicinalfirma Ceva Santé Animale. Ceva leverer lægemidler, vacciner og frihandelsvarer til alle dyrearter, som hovedsageligt produceres på egne fabrikker i EU. www.ceva.dk

Følg pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye