Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt

I en ny rapport dokumenterer forskere fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi for første gang de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med at børn oplever at have en forælder med mentale helbredsproblemer, som opstår inden barnet fylder 16 år.

Mere end hvert fjerde barn i undersøgelsen har en eller to forældre med moderate eller svære mentale helbredsproblemer, mens næsten hver tredje har en eller to forældre med lette mentale helbredsproblemer.

At have forældre med mentale helbredsproblemer både svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet, viser rapporten.

Mange børn får selv problemer

 -Børnene har oftere selv mentale helbredsproblemer, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet, fortæller Marie Kruse, lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, som har lavet rapporten i samarbejde med Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med alvorlige mentale helbredsproblemer, har været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

-Studiet identificerer en sårbar gruppe børn, der sandsynligvis vil have gavn af støttende eller forebyggende tiltag. Studiet viser også, at børns øvrige opvækstvilkår, for eksempel forældrenes skilsmisse eller uddannelsesniveau, spiller en stor rolle for hvordan børnene klarer sig, fortæller Marie Kruse.

-Resultaterne peger ikke fingre ad nogen forældre, men giver nyttig viden om, hvor man kan forebygge med god effekt.

Brug for mere forebyggelse

Rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer’ viser, at det at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer øger risikoen for at klare sig dårligere end gennemsnittet helbredsmæssigt, uddannelsesmæssigt og socialt. Forskerne bag mener derfor, at det er oplagt at anvende rapportens resultater som afsæt for at sætte ind med forebyggende indsatser overfor børnene.

-For eksempel er der god evidens for psykologiske behandlingsmetoder i form af kognitiv adfærdsterapi eller psykoedukation, som er en behandlingsform, der underviser i personens eget mentale helbred, siger Marie Kruse og fortsætter:

-Det må forventes at sådanne indsatser kan forbedre børnenes udfald inden for sundhed, socialområdet og uddannelse.

Andre argumenter end økonomi

Det kan ikke på baggrund af rapporten konkluderes, om der kan spares tilstrækkeligt på de samfundsøkonomiske omkostninger til, at en forebyggende indsats kan ”betale sig”. En sådan konklusion kræver yderligere analyser.

-Økonomi bør heller ikke være det eneste argument for at hjælpe og støtte disse børn, mener Marie Kruse.

415.000 kr. i meromkostninger pr. barn

Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt.

Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i ca. 415.000 kr. pr. barn, der har en forælder med mentale helbredsproblemer. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med mentale helbredsproblemer.

-Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, for eksempel fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Regioner bør opspore

Når forældre med mentale helbredsproblemer får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene.

Derudover bør alle kommuner have tilbud til børnene og deres forældre.

Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt.

 

Fakta:

• Rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer’ er lavet af Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, i samarbejde med Spørg mere - et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
  
• Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.).
• Blandt børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har 31,8 pct. haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden.
  
• Blandt børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har 8,2 pct. været anbragt, mens det gælder for 0,9 pct. af børn af forældre uden mentale helbredsproblemer.
  
• 23,9 pct. børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har fået en dom for kriminalitet, for børn af forældre uden mentale helbredsproblemer gælder det 16,5 pct.
  
• 65,6 pct. børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år. For børn af forældre uden mentale helbredsproblemer er andelen oppe på 84,3 pct.
• Rapporten kan læses her: https://sdu.azureedge.net/-/media/files/om_sdu/institutter/ist/dache/rapport_barn_for_ldre_mentale_helbredsproblemer.pdf?rev=d0475049b04b44fb92c003367a337b1d&hash=EBC9536DE2419853237B68D286773810 

Marie Kruse er lektor og data- og analysespecialist ved DaCHE - Dansk Center for Sundhedsøkonomi og har mere end 20 års erfaring med sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomisk analyse.

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/mkru