Bolighed

Forældrekøb i København: Gode råd til prisforhandling

Del
Overvejer du et forældrekøb i København? Så er der grund til at se sig godt for på det nuværende boligmarked, lyder det fra købermægler, Hans Møllnitz Olsen, fra boligportalen Bolighed. Han vurderer, at det netop nu er muligt at opnå store afslag.
Købermægler, Hans Møllnitz Olsen, fra boligportalen Bolighed
Købermægler, Hans Møllnitz Olsen, fra boligportalen Bolighed

”Ejendomsmæglerne har nogle lidt for optimistiske prissætninger, og priserne er kommet meget højt op i København”, siger Hans Møllnitz Olsen. Som købermægler har han mange års erfaring med prisforhandling, og han hjælper dagligt købere med at byde på boliger:

”Jeg har fx lige forhandlet et forældrekøb på Nørrebro, hvor køberen fik et afslag på 11,4 procent i forhold til den første udbudspris. Det gælder om at tage udgangspunkt i markedspriserne og komme med nogle konkrete grunde til, at en sælger bør give et afslag.”

Flere tusinde unge har netop fået besked om, at de er kommet ind på deres drømmestudie i København. Kollegieværelser og ungdomsboliger er svære at få fat på, så for nogle bliver et forældrekøb løsningen. Men købermægleren råder køberne til at have is i maven:

”Slå koldt vand i blodet. Man skal ikke købe en lejlighed i desperation. Der kommer hele tiden boliger til salg, og det bør være en langsigtet investering. Der er færre, der leder efter de små lejligheder, når vi når længere hen på efteråret. Så det kan være fornuftigt at vente et par måneder, hvis det er muligt for den studerende”, siger Hans Møllnitz Olsen.

Prisafslag er først og fremmest aktuelt i den gamle boligmasse i København. På projektsalg skal man ikke forvente at få afslag. Fx giver en ejendomsudvikler som Carlsberg Byen ikke afslag. De seneste tal fra Finans Danmarks boligmarkedsstatistik viser, at det gennemsnitlige afslag i København var på 3,39 procent i årets første kvartal. Og fremover kan der blive tale om endnu større afslag, vurderer Hans Møllnitz Olsen:

”Der er flere, som har fået svært ved at blive godkendt på grund af de nye låneregler, og det kan mærkes nu. Samtidig må vi forvente, at der bliver lidt mere uro på markedet, fordi politikerne er begyndt at diskutere, om der skal ændres på skattereglerne i forbindelse med forældrekøb. Det kan få betydning for priserne og størrelsen af afslagene”.

Når det gælder forældrekøb, så råder Hans Møllnitz Olsen altid familierne til at få en grundig snak om, hvilke forventninger de har til forældrekøbet. Er det en lejlighed, som barnet kan se sig selv bo i længe? Og ligger den godt i forhold til studiestedet? Hvis lejligheden ikke opfylder barnets behov, så er det måske bedre at hjælpe på andre måder end ved at købe en lejlighed.

Gode råd til prisforhandling fra købermægleren:

  • Begrund dit forslag til afslag – nævn konkrete eksempler på fejl og mangler.
  • Hav is i maven – find ud af, hvad du vil give og hold fast i det.
  • Skab en god stemning og vis, at du kan lide lejligheden. Det bliver den ikke dyrere af.

Se listen over ejerlejligheder i København til under 2 mio. kr. på Bolighed.dk:

Nøgleord

Kontakter

Trine Jakobsen
Presseansvarlig
Mobil: 53 88 80 81
tj@bolighed.dk

Hans Møllnitz Olsen
Købermægler
Mobil: 70 22 40 60
hol@bolighed.dk

Billeder

Købermægler, Hans Møllnitz Olsen, fra boligportalen Bolighed
Købermægler, Hans Møllnitz Olsen, fra boligportalen Bolighed
Download

Information om Bolighed

  • Bolighed.dk ejes af de fire banker Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.
  • På Bolighed.dk gør vi det nemmere for dig at finde dit næste hjem. Du får viden om boligen, som ikke altid er nævnt i salgsopstillingen. Du kan søge på alle boliger til salg – og dem du håber kommer til salg. I vores BoligCV får du overblik over risikoen for radon, skybrud, støj og indbrud i lige netop den bolig, du søger på. 

Følg pressemeddelelser fra Bolighed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bolighed

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye