Aalborg Universitet

Forældre ser sportsklubber som professionelle firmaer

Del

Når forældre engagerer sig i børnenes idrætsforeninger, sker det i stigende grad af egoistiske grunde og i mindre grad ud fra et ønske om at bidrage til fællesskabet. Den frivillige indsats er et personligt projekt, som skal give mening, viser et studieprojekt fra Aalborg Universitet

Sportsklubber opfattes i stigende grad som firmaer, der forventes at yde en professionel service. Og hvor drivkraften hos forældre, der engagerer sig frivilligt i podernes idrætsforeninger, tidligere var et ønske om at bidrage til fællesskabet, anser flere i dag engagementet som et personligt projekt, som skal give mening for den enkelte.

Den tendens er tre idrætsstuderende fra Aalborg Universitet (AAU) stødt på i deres 9. semesterprojekt. De tre studerende, Jesper Wasilewski Larsen, Jakob Andersen Molbech og Thyge Sall, har i forbindelse med projektet interviewet forældre til børn, som dyrker holdboldspil i idrætsforeninger.

- Man opfatter i højere grad sportsklubberne som firmaer, der yder en service. Forældrene har forventninger om en decideret professionel organisering af arbejdet i foreningen, fordi det vil lette arbejdet for dem selv. Men det kræver jo ekstra tid, hvis man skal drive foreningen som en professionelt styret forretning. Tid, som også skal komme fra frivillige – bare de andre frivillige, fortæller Jakob Andersen Molbech.

Også forældrenes motiver for at deltage i foreningslivet bider de studerende mærke i.

- Et gennemgående træk er den manglende forståelse for det egentlige formål med foreningslivet. Forældrene snakker om, at man skal kunne se meningen med det, hvis man skal hjælpe med noget. Man vil gerne have noget ud af det selv. Det kan være, at man kommer på kursus og dermed får nogle nye kompetencer. Eller det kan være noget, som deres barn får ud af det. Generelt oplever vi, at der er tale om egoistiske og ikke altruistiske grunde til at deltage i foreningsarbejde, siger Jesper Wasilewski Larsen.

Dennis Jim Frederiksen, studielektor og ph.d.-stipendiat, forsker i frivillighed på Institut for Kommunikation på AAU. Han bekræfter den tendens, som de studerendes projekt viser.

- Der er for tiden en tendens til flere og flere refleksive frivillige, som i langt højere grad ser frivillighed som et personligt projekt. Det skal passe ind i deres hverdag og handle om noget, der giver mening for dem. Jeg tror, de fleste vil sige, at de får nogle goder ud af at lave frivilligt arbejde, men der er klart forskel på, om de goder ses som den primære årsag til, at man er der, eller om de mere er et biprodukt af det engagement, man alligevel har i en forening, siger Dennis Jim Frederiksen.

Nøgleord

Kontakter

Jakob Andersen Molbech, kandidatstuderende i Idræt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, tlf. 24 47 16 22, e-mail jmolbe12@student.aau.dk

Dennis Jim Frederiksen, studielektor og ph.d.-stipendiat, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 31 01, e-mail dennisjf@hum.aau.dk

Lone Bechmann, pressekontakt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 20 11, e-mail lbec@adm.aau.dk

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum