Forældre efterlyser at pædagoger og lærere støtter børn under skilsmissen

Del

I en rundspørge blandt 1200 danske skilsmisseforældre svarer 63%, at der mangler fokus på, at pædagoger og lærere rustes til at støtte barnet under og efter skilsmissen.

For de 25.000 danske børn, der årligt rammes af forældrenes skilsmisse, er det en turbulent tid. Institution og skole kan som fast holdepunkt tæt på barnet være en vigtig støtte.

I en rundspørge, som skilsmisse app’en CoPilots har foretaget blandt 1200 danske skilsmisseforældre, svarer 63%, at der mangler fokus på, at pædagoger og lærere rustes til fagligt at navigere om barnet og familien under og efter skilsmissen. 

Pædagog Mia Kjærsgaard Larsen kan godt forstå forældrenes oplevelse:

- Mange pædagoger finder det svært at navigere i forældres skilsmisse. En skilsmisse er et privat anliggende, og det kan være grænseoverskridende at stille personlige spørgsmål. Det kræver, at jeg fagligt er klædt på til det og ved, hvorfor jeg skal turde stille disse spørgsmål. Som fagperson i barnets hverdag er det er nødvendigt, at jeg kan være professionel og sammen med forældrene kan tage hul på bylden. Jeg bliver fx nødt til at vide, hvordan forældrene har fordelt samværet, hvad ved barnet om bruddet, er far og mor flyttet fra hinanden endnu, og skal barnet forholde sig til nye kærester. Den viden skal jeg have, så jeg kan støtte barnet bedst mulig og forstå dets reaktioner. Fx reagerer børn ofte på den dag, hvor der skiftes hjem, og hvis vi som pædagogisk personale ikke er klar over, at den dag kan være en udfordring for barnet, vil vi have svært ved at møde barnet dér, hvor det er. Det er vigtigt, at vi kan være professionelle i den private sfære, en skilsmisse er - ellers bliver det hurtigt et tabu.

Mia Kjærsgaard Larsen foreslår, at institutionen har skilsmisse-handleplaner, der automatiserer, hvad der sættes i gang ved en skilsmisse, så ansvaret ligger på institutionen i stedet for den enkelte pædagog.
- Det kan være standarder omkring indkaldelse til en samtale med forældrene, hvordan pædagogen taler med børnegruppen om dét at have 2 hjem samt vished om, hvilke ressourcer, institutionen kan stille til rådighed, og hvor familien kan henvises til for yderligere hjælp og støtte.

Gode råd til fagpersoner omkring skilsmissefamilien

Louise Lisner, CoPilots, kommer med følgende råd til fagpersoner, der dagligt arbejder med børn i institution eller skole:

  • Tag initiativet. Inviter forældrene til en samtale, hvor I forventningsafstemmer og laver en fælles plan om, hvordan institutionen sammen med forældrene bedst kan støtte barnet

  • Sørg for at kende til vigtige ændringer i barnets hverdag; hvilken dag skifter barnet hjem, hvem er flyttet ud og er der nye voksne i barnets liv

  • Brug et par minutter ekstra på at sikre den daglige overlevering mellem institution og hjem. For at forældrene kan støtte barnet hjemme, skal de vide, hvordan barnet reagerer i institutionen

  • Gør ikke barnets nye hverdag til et tabu og hjælp barnet med at tale om sin nye dagligdag. Vær ikke bange for at tale om, at der nu er 2 hjem, en bonusmor eller lignende

  • Vær din rolle bevidst og rådgiv ikke udenfor dit faglige domæne

  • Hav fra institution og skole klare linjer for hvor langt I kan gå for at hjælpe, og hvornår I henviser familien til andre offentlige instanser

    www.copilots.family  

Nøgleord

Kontakter

Louise Lisner, 81724482 louise@copilots.family
Mia Kjærsgaard Larsen

Billeder

Download
Fordeling ved spørgeskema
Fordeling ved spørgeskema
Download
Mia kjærsgaard Larsen
Mia kjærsgaard Larsen
Download

Information om CoPilots

CoPilots
Njaldsgade 19d, 2
2300 Kbh S

81724482https://copilots.family/

CoPilots er en app, der samler skilsmissefamilien om barnet. 

Med særlige funktioner til mor, far, bonusmor, bonusfar & bedsteforældre er fokus på at skabe sammenhæng mellem barnets 2 hjem, så både voksne og børn trives i en familie fordelt i flere hjem.
Et komplet sæt værktøjer sikrer samarbejdet og indblikket i barnets liv - uanset hvad uge det er.

CoPilots vision er en lykkelig barndom for børn med 2 hjem.

Følg pressemeddelelser fra CoPilots

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra CoPilots

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum