Forældre bør hjælpe deres unge uden om kopivarer på nettet
Tal fra den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, viser, at 18 pct. af de danske unge mellem 15 og 24 år har købt kopivarer uden at ville det, når de har handlet tøj, sko, elektronik og makeup på nettet. Endnu flere har været i tvivl om, hvorvidt et produkt, de har købt, var ægte. Nemlig 27,6 pct.af de unge, mens 19,3 pct. af danskerne på tværs af alder har været i tvivl om, hvorvidt et produkt de har købt, var ægte eller falsk.
Det er altså svært for de unge, at gennemskue de falske varer. Engang var det mest luksusvarer som tasker, ure og solbriller, der blev ulovligt kopieret. Men i dag forfalskes nærmest alle typer af produkter – fx også kosmetik, legetøj, tøj, sko, accessories, lægemidler, reservedele til biler og elektronik og de falske produkter kan være farlige at bruge, da de kriminelle gerne benytter billige men sundhedsskadelige stoffer, ligesom forfalsket elektronik kan bryde i brand.
Så de unge risikerer både at udsætte sig selv for farer og samtidig risikerer de at støtte organiserede kriminelle grupper, som ofte også er involveret i andre typer af alvorlig kriminalitet som fx handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse eller menneskehandel.
”Ulovligt salg af kopivarer er en så omfattende og lukrativ forretning, at de kriminelle bagmænd er skruppelløse i forsøget på at opnå profit. Med den viden vi har om kopivarer, og det forhold at man risikerer at udsætte sig selv for sundhedsmæssige farer og at støtte organiserede kriminelle grupper, så burde det give anledning til samtaler mellem forældre og unge. Som med så mange andre forhold på de digitale medier, er indkøb på nettet også noget af det, vi bør hjælpe vores børn og unge med,” siger Barbara Suhr Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
En stigning i antal af bevidst købte kopivarer
Foruden gruppen af unge, der køber kopivarer uden at vide det, er der også en andel, der bevidst vælger at købe falske varer. Ifølge EUIPO køber 17 pct. af de danske unge i alderen 15-24 år bevidst kopivarer, hvilket er en stigning på 7 procentpoint siden 2016. Det er også en større andel end EU-gennemsnittet på 13 pct.
”Mange unge har købt kopivarer uden at ville det, og andre kan ikke se problemet i at købe kopivarer. De er ikke opmærksomme på, at de i udgangspunktet støtter kriminelle bagmænd, hvis de køber kopivarer, eller hvilke alvorlige konsekvenser det kan have for dem selv og for mange andre. Ved at se efter få tegn, kan du spotte de falske varer og i stedet vælge de ægte,” siger Barbara Suhr Jessen
Hjælp din unge med at spotte kopivarerne, når de handler på nettet
Der er 5 gode tegn, man kan gå efter, når man skal spotte kopivarer på nettet.
Det handler ofte at kigge ekstra kritisk på prisen på det, der tilbydes:
- Er der sprogfejl og underlige, skæve priser?
- Er prisen mistænkelig lav med lidt for gode tilbudsrabatter?
- Er webshoppens kontaktoplysninger mangelfulde eller virker de decideret falske? Tjek også "Om os"-siden på websitet findes og om, hvad der står her.
- Er webadressen mærkelig?
- Er betalingsmulighederne mistænkelige?
Et andet godt råd er, altid at betale med kort, så man kan benytte indsigelsesordningen ved at kontakte sin bank, hvis man tror, man er kommet til at købe en kopivare.
Og husk: Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også!
Ny kampagne til unge mod kopihandel - ’Check the tag’
For at få de unge forbrugere til at stoppe med at købe kopivarer, lancerer Patent- og Varemærkestyrelsen sammen med en række kendte influencers en ny digital kampagne ’Check the tag’. Kampagnen sætter fokus på risikoen for at støtte organiseret kriminalitet og på hvilke tegn, der kan være med til at afsløre, hvad der er en kopi og hvad der er ægte.
Kampagnen består blandt andet af kampagnebilleder, som en række influencers poster på Instagram med et tag, som de unge opfordres til at tjekke. På den måde synliggøres sammenhængen imellem kopivarer og andre former for alvorlig kriminalitet som eksempelvis narko- og menneskehandel. Et andet element ved kampagnen er en video, der forklarer fem tegn ved kopivarer, som de unge kan bruge til at spotte en kopivare og vælge den ægte i stedet. Kampagnen serverer også en håndfuld fakta om den skjulte bagside ved kopivarer.
Formålet med kampagnen er at få unge danske forbrugere, i alderen 18-24 år, til at stoppe med at købe kopivarer, ved at gøre dem bevidste om de risici, der er forbundet med falske varer. Samtidig får de viden om, hvordan de kan undgå at købe kopivarer ved at følge nogle få gode råd.
Kampagnen er finansieret af EUIPO.
Læs mere om kampagnen her.
Se en explainerfilm om kampagnen her.
Læs mere om EUIPOs rapporter her:
IP Crime and Its Link to other Serious Crimes – Focus on Poly-criminality
2020 Status Report on IPR infringement
Læs mere på jegvælgerægte.dk
Kontakter
Tine Heide Thomsen, Kommunikationschef, Patent- og Varemærekstyrelsen, tlf.: 20769208
Nathan Wajsman, Chief Economist, EUIPO, tlf.: +34 618 126 578
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Store regionale forskelle på dansk innovation19.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i hovedstadsregionen bidrager mest til, at Danmark kan fastholde europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger per mio. indbyggere sidste år, mens Region Midtjylland taber terræn. Region Nordjylland er den region, der i år står bag den største stigning med næsten 17 procent flere patentansøgninger end året før fra virksomheder i regionen.
Dansk innovation indtager topplacering19.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novozymes, Vestas og Novo Nordisk har leveret største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger sidste år. Københavns Universitet er i år med på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark.
Patentordning er populær hos danske virksomheder5.12.2023 08:22:26 CET | Pressemeddelelse
166 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres ide. En af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Aalborg-virksomheden Cortex, der laver apparater til hudanalyser.
Sådan undgår du kopivarer og får ægte ferieminder med hjem5.7.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere byder sommeren på rejser til udlandet, og som regel bruger vi en del penge på at shoppe. Billige mærkevarer kan være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Derfor giver Patent- og Varemærkestyrelsen fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien.
Hver anden unge dansker synes, det er i orden at købe kopivarer12.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danske unge mellem 15 og 24 år mener, at det er acceptabelt at købe kopivarer, og næsten hver tredje har helt bevidst selv købt forfalskede varer. ”Det er nogle opsigtsvækkende tal,” siger Patent- og Varemærkestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum