Forældet dimensionering bremser uddannelsen af datamatikere til trods for stort behov hos virksomhederne

Del
Optaget stiger 4% på erhvervsakademiuddannelserne. Relativt set leverer sektoren årets største stigning, men optaget bliver begrænset af den såkaldte dimensionering. De 8 medlemmer af Danske Erhvervsakademier har fx optaget 705 nye studerende, som vil læse til datamatiker, men hele 1018 ansøgere havde studiet som deres 1. prioritet. Dimensioneringen må bringes i samklang med den aktuelle udvikling på arbejdsmarkederne rundt om i Danmark.

Lidt over 10.000 studerende er blevet optaget på en erhvervsakademiuddannelse. Det er en fremgang på 4% i forhold til 2018. Samlet set stiger optaget på de videregående uddannelser med 1% til i alt 65.714 studerende. Det viser nye tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT), som er offentliggjort af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tallene glæder formanden for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier:

-          Siden 2015 har optagelsestallet været svagt faldende i vores sektor, men med årets fremgang er vi tilbage på vækstsporet. Relativt set leverer vores sektor ovenikøbet den største stigning. Vores uddannelser er lokalt forankrede og målrettet de lokale arbejdsmarkeder og praktik udgør en vigtig del af dem. Vi samarbejder hvert år med mere end 10.000 virksomheder i hele landet – primært når vore studerende kommer i praktik, siger Niels Egelund, som er rektor for IBA Erhvervsakademi Kolding og formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.

Han gør opmærksom på, at erhvervsakademierne kunne have optaget endnu flere, hvis ikke det havde været for de begrænsninger, som følger af den såkaldte dimensionering og nævner som eksempel den 2-årige datamatikeruddannelse. De 8 medlemmer af Danske Erhvervsakademier har optaget 705 nye studerende, som vil læse til datamatiker, men hele 1018 ansøgere havde studiet som deres 1. prioritet.

-          Vi lægger stor vægt at udbyde uddannelser, der kan bruges til noget, men der er behov for at justere på måden, der dimensioneres på, så den kommer mere i samklang med den aktuelle udvikling på arbejdsmarkederne rundt om i Danmark, siger Niels Egelund.

På aftagerside er man enig i, at vi står med et problem, som skal løses. Den administrerende direktør i IT-branchen, Birgitte Hass sagde 5. juli:

-          At sikre flere pladser på de relevante studier, bør være en politisk hastesag. Det kan ikke nytte noget, at vi har flere tusinde kvalificerede unge, som ikke må komme ind på deres drømmestudie, og som i den grad efterspørges af erhvervslivet, bare fordi der ikke er stole nok på studierne.

Fra politisk hold er der interesse for sagen:

-          Det er super fedt, at flere unge har fået øjnene op for IT-uddannelserne. Særligt på de uddannelser, der skal programmere til fremtiden, har vi brug for dygtige unge mennesker. Dimensioneringen må naturligvis ikke blive en klods om benet for vores erhvervsliv eller disse unge mennesker, og derfor vil jeg selvfølgelig se nærmere på problemet,” siger uddannelsesordfører Katrine Robsøe fra De Radikale.

Niels Egelund kan kontaktes på telefon 20 90 52 50. Du er også velkommen til at ringe til sekretariatschef Michael Rugaard på 23 28 15 48.

Nøgleord

Kontakter

Niels Egelund kan kontaktes på telefon 20 90 52 50. Du er også velkommen til at ringe til sekretariatschef Michael Rugaard på 23 28 15 48.

Information om Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Danske Erhvervsakademier
Nansensgade 19
1366 København K

http://www.dkea.dk

Danske Erhvervsakademier er brancheorganisation for de otte erhvervsakademier og Aarhus Maskinmesterskole, som udbyder korte og mellemlange videregående uddannelser indenfor det tekniske og merkantile område.

Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsakademier

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsakademier

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye