For sent indkaldt til screening: Dårlig økonomi skal ikke hindre erstatning
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er godt tilfreds med, at regeringen vil gøre regionerne erstatningsansvarlige, hvis de ikke lever op til den pligt, som er pålagt dem ved lov.
- Det har været helt urimeligt, at regionerne har kunnet bruge en mangel på ressourcer som undskyldning for ikke at leve op til både ansvar og pligt til at kalde kvinder ind til screening for brystkræft i rette tid, siger Jesper Fisker.
Hvis regeringen får sin lov igennem, kan alle kvinder, der er indkaldt for sent til mammografiscreening, og det viser sig, at de har kræft, få vurderet deres ret til erstatning - på lige fod med alle andre patienter, der påføres behandlingsskader.
Kræft skal opdages tidligt
Tilbuddet til kvinderne om at få foretaget mammografiscreening skal ske inden for fastlagte tidsintervaller, så brystkræft kan opdages på så tidligt et stadie som muligt og dermed give den mest effektive behandling.
I Region Hovedstaden har flere hundrede kvinder oplevet, at de ikke blev indkaldt til mammografiscreening inden for de fastlagte tidsintervaller. Hvis overskridelsen af tidsintervallet er sket med en henvisning til manglende ressourcer, og kvinden efterfølgende får konstateret kræft, har kvinden efter de regler og den retspraksis, som eksisterer i dag, ikke kunnet få vurderet, om hun var berettiget til patienterstatning. Det er denne praksis, der gøres op med i den foreslåede lovændring.
- Det er en rigtig god nyhed. Jeg er virkelig glad for, at henvendelser fra nogle af de kvinder, som blev indkaldt for sent til mammografiscreening i Region Hovedstaden, nu har ført til denne ændring. Desværre kommer det ikke dem selv til gode, men de har medvirket til, at reglerne nu ændres, siger direktør Jesper Fisker.
Siden henvendelserne kom fra kvinderne i Region Hovedstaden, har Kræftens Bekæmpelse arbejdet aktivt på sagen med en lang række organisationer og advokater. Og det arbejde følger regeringen op på.
- Sundhedsministeren skal have ros for at handle på en retstilstand, der senest med Højesterets afgørelse i august 2018 gjorde det umuligt for kvinderne at få vurderet deres ret til erstatning, siger Jesper Fisker.
Med lovændringen foreslås det i øvrigt, at de andre screeningstilbud for henholdsvis tyktarmskræft og livmoderhalskræft kommer ind i sundhedsloven. Dette betyder, at alle patienter, der benytter et screeningstilbud, sikres samme adgang til at få vurderet deres ret til erstatning som kvinder, der mammografiscreenes.
Kontakter
Stine Lynghard
Presse- og kommunikationsrådgiver
tlf. 35 25 74 00
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny behandling godkendt til brystkræftpatienter24.4.2024 21:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Glæde hos patientforeninger og fagfolk: Medicinrådet godkender Enhertu til patienter med HER2-low brystkræft
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft22.4.2024 07:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol er en væsentlig risikofaktor for kræft, men det ved de fleste danskere ikke.
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum