For første gang i 10 år er der nu mindre end 30.000 huse til salg
2.10.2020 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

29.858. Så mange villaer og rækkehuse er der til salg i Danmark lige nu, viser helt nye udbudstal fra Boligsiden for starten af oktober. Det er halvanden procent mindre end for en måned siden.
Det er dermed sjette måned i træk, at antallet af huse til salg falder, og det er første gang i 10 år, at udbuddet er under 30.000.
”Da vi startede 2020, havde vi ingen forventninger om, at udbuddet af huse ville dykke til så lavt et niveau, og da slet ikke allerede i starten af efteråret. Det er typisk først her, at udbuddet begynder at falde i takt med, at sæsonen går på hæld. På grund af corona og den ekstraordinære situation på markedet, er udbuddet nu faldet siden starten af april. Det er højst usædvanligt,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Med den seneste måneds fald i udbuddet har køberne nu cirka 17.000 færre huse at vælge i mellem end i september 2011, hvor udbuddet var rekordhøjt.
”Det er logisk, at køberne kan mærke så massivt et fald. Valgmulighederne er indskrænket væsentligt, og flere må betale prisen uden at få afslag. Det er sælgers marked, og det er vilkårene lige nu, hvor ejendomsmæglerne skriger på at få flere huse til salg,” siger Birgit Daetz.
Samlet fald til under 50.000 boliger
De seneste seks måneders fald i udbuddet af villaer og rækkehuse har også betydet, at det samlede antal af boliger til salg på Boligsiden er faldet til under 50.000. Det er første gang, at det samlede udbud er så lavt.
”Markedet for villaer og rækkehuse er med afstand det største, og derfor er det naturligt, at det samlede udbud dykker markant, når antallet af huse til salg falder til et så lavt niveau. Men det er også det vilde sommerhussalg og den pæne udvikling i salget af ejerlejligheder, der er med til at trække det samlede udbud ned,” siger Birgit Daetz.
Udbuddet af sommerhuse er faldet med 33 procent det seneste år, mens det tilsvarende tal for ejerlejligheder er 18 procent.
Udviklingen i det samlede udbud primo oktober 2020:
|
Boligtype |
Udbud primo oktober 2019 |
Udbud primo oktober 2020 |
Ændring |
|
Villaer og rækkehuse |
35.242 |
29.858 |
-15,3 % |
|
Ejerlejligheder |
8.293 |
6.766 |
-18,4 % |
|
Sommerhuse |
9.671 |
6.492 |
-32,9 % |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

