Folketingets Ombudsmand

Fonden Femern Belt Development er ikke omfattet af offentlighedsloven

Del

Den erhvervsfremmende fond Femern Belt Development (FBD) er ikke omfattet af offentlighedsloven og skal derfor ikke følge offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det tilkendegiver ombudsmanden i en sag, der netop udspringer af en anmodning om aktindsigt i fonden.

Ombudsmanden bygger sin udtalelse på en vurdering af, at fonden ikke er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn eller kontrol i en grad, der bringer den ind under offentlighedsloven.

I den forbindelse har ombudsmanden lagt vægt på bl.a., at fonden er oprettet på privatretligt grundlag, at fondens drift og virksomhed ikke er særskilt eller detaljeret reguleret af regler udstedt af det offentlige, at fonden har sin egen formue, at den har sin egen direktion og bestyrelse, og at det offentlige ikke har instruktionsbeføjelser over for fonden.

”Fement Belt Developement er oprettet på privatretligt grundlag, og retspraksis viser, at der skal meget til, før institutioner af den karakter kan anses for at være omfattet af den offentlige forvaltning. Kravene for at fravige udgangspunktet er efter min opfattelse ikke opfyldt her,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Virksomheden Scandlines Danmark ApS begærede i efteråret 2020 aktindsigt i en række oplysninger hos fonden. Denne anmodning afviste FBD imidlertid med den begrundelse, at fonden ikke er omfattet af offentlighedsloven.

Scandlines klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand, der ud fra en samlet vurdering ikke finder grundlag for at konkludere, at FBD er omfattet af offentlighedsloven. Dermed er ombudsmanden ikke kompetent til at behandle en klage over fonden.

Læs ombudsmandens udtalelse.

Fakta

  • Femern Belt Development blev oprindelig stiftet af Storstrøms Amt i 2006 under navnet Fonden Femern Bælt Forum.
  • Fonden afslog i oktober 2020 en anmodning om aktindsigt fra Scandlines med den begrundelse, at fonden ikke er omfattet af offentlighedsloven.
  • Ombudsmanden har vurderet sagen på baggrund af offentlighedslovens § 3, stk.1, nr. 2. Efter denne bestemmelse omfatter lovens regler om bl.a. aktindsigt selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
  • Ombudsmandens virksomhed omfatter efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, alle dele af ”den offentlige forvaltning”, herunder fonde som er omfattet af offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Kontakter

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens Børnekontor gennemfører tilsyn på mindre private opholdssteder for unge i 202221.1.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmandens Børnekontor vil i løbet af 2022 besøge en række mindre private opholdssteder for unge. Tilsynene vil især rette sig mod opholdssteder, hvor der bor unge med alkohol- og stofmisbrug, selvskadende adfærd eller lignende alvorlige problemer. Det sker bl.a. for at opnå viden om, hvordan opholdsstederne håndterer de særlige udfordringer, som disse unge har. Der vil i forbindelse med tilsynsbesøgene være fokus på, om stederne har viden, herunder retningslinjer, om forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug og selvskadende adfærd. Da anbragte unge med denne form for udfordringer, vil kunne være særligt sårbare over for udnyttelse af bl.a. seksuel karakter, vil der også være fokus på stedernes viden om forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb. ”Unge med alkohol- og stofmisbrug er en særligt udsat gruppe, der kan have brug for anden hjælp end en almindelig pædagogisk indsats for at komme videre i livet. Det er derfor vigtigt, at opholdsstederne også er opmærksomm

Afslag på aktindsigt var berettiget, men myndighederne burde have undersøgt risikoen for chikane mv. bedre17.12.2021 11:05:00 CET | Pressemeddelelse

En journalist bad Rigspolitiet om aktindsigt i navnet på en læge, der har lavet en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan bruge i forbindelse med udsendelser af udlændinge. Rigspolitiet og Justitsministeriet afviste at udlevere lægens navn med henvisning til, at lægen risikerede at blive udsat for chikane, trusler eller lignende, hvis navnet blev offentligt kendt. Myndighederne pegede også på, at udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelsesområdet. Det var imidlertid først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen, at myndighederne tilvejebragte nærmere oplysninger om den aktuelle situation på udsendelsesområdet og den konkrete risiko, der forelå for politiets samarbejdspartnere på dette område. Og det var ikke godt nok. ”Det er offentlighedslovens klare udgangspunkt, at der er adgang til aktindsigt i navne på personer, der arbejder for den offentlige

Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis15.12.2021 11:05:00 CET | Pressemeddelelse

Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel. ”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsm

Fem afgørelsessystemer på skatteområdet giver ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for at benytte en partsrepræsentant14.12.2021 10:10:00 CET | Pressemeddelelse

Når man som borger eller virksomhed har en sag i det offentlige, har man i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af en anden. Det gælder også i sager, hvor sagsbehandlingen er helt eller delvist digitaliseret. Ombudsmanden blev opmærksom på, at det i nogle af Skatteforvaltningens ældre it- og sagsbehandlingssystemer teknisk ikke er muligt at registrere, at en borger eller virksomhed ønsker at benytte en partsrepræsentant, eller at indrette kommunikationen med borgeren, så den tager højde for, at der er en partsrepræsentant. Ombudsmandens Skattekontor tog derfor spørgsmålet op med Skattestyrelsen. Undersøgelsen har afdækket, at fem afgørelsessystemer på skatteområdet ikke i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for at benytte en partsrepræsentant. Afgørelser og andre breve fra Skatteforvaltningen kommunikeres via disse systemer desuden enten kun til borgeren eller til både borgeren og partsrepræsentanten. ”Ikke mindst på skatteområdet, hvor sagerne kan være både komplicerede og

Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erklæring10.12.2021 11:50:00 CET | Pressemeddelelse

Det er ifølge Folketingets Ombudsmand meget beklageligt, at Familieretshuset først bad en far om samtykke til at få udarbejdet en sagkyndig erklæring, fem måneder efter at Familieretshuset blev bekendt med en dom, der fastslog, at en sådan erklæring skulle udarbejdes, før der kunne fastsættes samvær mellem faren og hans børn. Da bestillingen af en sagkyndig erklæring hos en ekstern psykolog først sker, når samtykke er modtaget, betød det, at ventetiden blev alt for lang. Dertil kom, at der også viste sig at være lang ventetid på selve udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring. ”Ved ikke at få indhentet det nødvendige samtykke hurtigere, udskød man i unødvendig grad afgørelsen af en sag, der handler om samvær mellem en forælder og hans børn. Og i denne type sager bør der i høj grad være fokus på ikke at forlænge sagsbehandlingstiden,” udtaler ombudsmand Niels Fenger. Faderen henvendte sig til Familieretshuset den 5. oktober 2020 på baggrund af dommen, men først ved et møde den 8. marts

Forsyningsselskaber og aktindsigt8.12.2021 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

I forbindelse med en undersøgelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sager om aktindsigt erfarede ombudsmanden, at nævnet til tider som led i sin sagsbehandling oplevede udfordringer med forsyningsselskaber. I nogle tilfælde ville et forsyningsselskab ikke sende nævnet de dokumenter, aktindsigtssagen handlede om. Andre gange ville et selskab ikke respektere nævnets afgørelse i sagen. Det fik ombudsmanden til at sætte fokus på problemet, og han påpegede udfordringerne over for bl.a. Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren har nu meddelt ombudsmanden, at de udfordringer, der har været med visse forsyningsselskaber, er løst. Og flere ministerier har også aftalt en procedure med Miljø- og Fødevareklagenævnet til håndtering af eventuelle fremtidige udfordringer. ”Reglerne om aktindsigt skal naturligvis overholdes af ethvert organ, der omfattes af aktindsigtsreglerne. Det er derfor godt, at der nu er fokus på, at forsyningsselskaberne samarbejder med nævnet, så dette kan sikres,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum