Fond vil rejse 300 millioner kroner til et nyt energimuseum

I Bjerringbro ligger Energimuseet, som blev indviet i 1994, og nu begynder konturerne af et nyt og transformeret energimuseum at tegne sig. Vel at mærke, hvis fonden bag det nye energimuseum kan rejse 300 millioner kroner til projektet.
Fonden er stiftet af Norlys, Dansk El-forbund, Siemens Energy og Poul Due Jensens Fond. Norlys har som grundejer lagt de første 30 millioner i puljen og er sammen med de øvrige stiftere gået engageret ind i projektet.
- Energimuseet er bygget på fundamentet af dansk elforsynings historie ved Tange Sø, hvor vi allerede ejer Gudenaacentralen og den omkringliggende jord. Vi ser det nye energimuseum, som et vigtigt bidrag til at uddanne danskerne og ikke mindst børn og unge i energi og grøn omstilling, siger Pia Wentzel, der er direktør for direktionssekretariatet i Norlys og bestyrelsesmedlem i fonden.
Den grønne omstilling medfører store ændringer i energiproduktion og forbrugeradfærd for hele samfundet og den enkelte dansker. Samtidig bliver der massivt behov for kvalificeret arbejdskraft inden for energisektoren, og det kræver, at interessen bliver etableret på et tidligt stadie.
- Børn og unge er museets vigtigste målgruppe. De har brug for viden om energi og indblik i energihistoriens mange perspektiver. Det er vigtigt, at de forstår energiens betydning for den fremtid, de selv skal bygge. Det vil vi skabe rammerne for med et nyt energimuseum, siger Teo Geer, der er adm. direktør for Energimuseet.
Han har ambitioner om at skabe et inspirerende energimuseum for hele Danmark. Det kræver massiv opbakning, og han håber, at Norlys’ bidrag vil inspirere andre til at følge trop.
- Energimuseet har haft et langt og spændende liv med knopskydninger af forskellig karakter. Men vores udstillinger og virkemidler er forældede, og vores bygninger trænger i høj grad til energirenovering. Det kan blive virkelig godt, så nu skal vi i arbejdstøjet og skaffe de nødvendige midler, siger Teo Geer.
Det er planen, at det nye energimuseum skal tage udgangspunkt i de eksisterende bygninger, hvor intet rives ned, og mest muligt genbruges. Samtidig skal selve ombygningen være en udstilling i sig selv og indgå i formidlingen af bæredygtigt energiforbrug i både foredrag, film og besøg på selve byggepladsen.
Energimuseet har allerede lagt en plan for renoveringen og moderniseringen, som er klar til at blive ført ud i livet, så snart finansieringen er på plads.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys lancerer nye fastprisprodukter til ladekunder12.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan ladekunder vælge et nyt produkt fra Norlys, hvor de får dækket deres ladebehov for en fast månedlig pris. Det gælder uanset, om de lader på deres egen ladeboks derhjemme eller på en af Norlys’ mere end 4.900 offentlige ladeudtag.
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.
Nu sker det: Telia bliver til Norlys2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På mandag skal danskerne tage afsked med et af de ældste mobilbrands og vænne sig til et nyt navn på mobilmarkedet. Her skifter Telia nemlig navn til Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum