Fond uddeler midler, der skal styrke Esbjerg som studie- og uddannelsesby
5.5.2022 12:25:01 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond har i 2022 uddelt 275.000 kr. til støtte for videregående uddannelser og forskning på universitetsniveau i Esbjerg og Sydvestjylland. Med støtten lever fonden op til sit formål om at styrke Esbjerg som en attraktiv studie- og uddannelsesby.
- Esbjerg skal være kendt og anerkendt som en uddannelsesby, der både er det naturlige valg for unge i det sydvestjyske område, og som også tiltrækker studerende fra andre dele af landet og fra udlandet. Derfor glæder det mig meget, at fondens bestyrelse i år har valgt både at støtte konkrete forsknings- og uddannelsesprojekter og en organisation som Education Esbjerg, der arbejder på at positionere Esbjerg endnu stærkere som en god og spændende by at uddanne sig, bo og leve i, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, der også er formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond.
Med 50.000 kr. til Education Esbjerg og 30.000 kr. til Den Kulturelle Ungdomsfond giver Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond en vigtig hånd til det fortsatte arbejde med at gøre Esbjerg til en attraktiv studieby.
Samspil med erhvervslivet
Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond støtter gerne initiativer, som fremmer uddannelsesudbud, der hænger naturligt sammen med de behov, det lokale erhvervsliv har nu og i fremtiden.
Med 76.000 kr. fra fonden får Syddansk Universitet hjælp til at arrangere en business case-konkurrence for 250 studerende. Erhvervsakademi SydVest får med i alt 75.000 kr. støtte til at udvikle finansbacheloruddannelsen, sikre et godt rekrutteringsgrundlag til den nye energiteknologiuddannelse og tilpasse uddannelsens andet år til Esbjergs erhvervsliv.
Forskning og studieture
20.000 kr. af årets midler fra Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond går til Aalborg University Esbjerg som hjælp til udstyr til projekter til kunstig intelligens og forecasting.
Som en del af fondens formål uddeler fonden i alt 24.000 kr. til tre lærerstuderende på UC SYD Esbjerg som tilskud til en studietur i udlandet.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune og formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond, tlf. 27 24 18 00
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
