Fond støtter Esbjerg som studie- og uddannelsesby
Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond har i 2023 uddelt 359.975 kr. til uddannelsesinstitutioner, videregående uddannelser og forskning på universitetsniveau i Esbjerg og Sydvestjylland. Med uddelingen ønsker fonden at styrke Esbjerg som en attraktiv studie- og uddannelsesby.
- Fremtidens vækst og udvikling kræver, at vi som landsdel målrettet fokuserer og investerer i uddannelsesområdet. Esbjerg skal have et attraktivt og alsidigt uddannelsesmiljø med relevante uddannelsestilbud, der er tæt koblet til erhvervslivet, så de studerende efterfølgende kommer i job. Derfor glæder det mig, at vi fra Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond igen i år har haft mulighed for både at støtte konkrete forsknings- og uddannelsesprojekter og en organisation som Education Esbjerg, der arbejder på at positionere Esbjerg endnu stærkere som en god og spændende studie- og uddannelsesby, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, der også er formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond.
De fik støtte
Med 50.000 kr. til Education Esbjerg giver fonden en vigtig hånd til det fortsatte arbejde med at gøre Esbjerg til en attraktiv studieby.
125.000 kr. går til Aalborg Universitet Esbjerg til et projekt om databehandlingsvidenskab med vægt på billedgenkendelse.
Syddansk Musikkonservatorium støttes med 69.975 kr. til et folkemusikstævne, mens UC Syd får 75.000 kr. som tilskud til en nordisk læreruddannelseskonference, som UC Syd er vært for.
Endelig uddeler fonden i alt 40.000 kr. til 10 lærerstuderende på UC SYD Esbjerg.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune og formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond, tlf. 27 24 18 00
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Morgenfrisk midtvejsstatus16.5.2023 09:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets store forårskampagne, VI CYKLER TIL ARBEJDE, ruller derudaf. Tirsdag morgen fik Esbjergs cyklister et ekstra skulderklap og en opfordring til at blive ved med at tage cyklen.
Penge fra klimafond fordelt – se hvad de går til16.5.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Til at hjælpe indsatserne på vej er 2,5 millioner kroner fra kommunens klimafond netop fordelt.
Ny mur skal beskytte Esbjerg mod stormflod15.5.2023 08:36:03 CEST | Pressemeddelelse
Plan & Byudviklingsudvalget har netop givet grønt lys til et ambitiøst forprojekt, der skal sikre Esbjerg mod stormflod.
Butikker er klar til at gøre indkøb til en tryg oplevelse for mennesker med usynlige udfordringer4.5.2023 11:47:51 CEST | Pressemeddelelse
Hjælp og forståelse kan gøre en stor forskel, når mennesker med demens eller andre usynlige udfordringer skal købe ind. Nyudviklet materiale til butikker skal klæde især unge i fritidsjob på til den bedst mulige betjening også af denne kundegruppe. Bag initiativet står Esbjerg, Fanø og Varde kommuner, Sydvestjysk Sygehus, Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.
Tre arkitektteams vil forme Esbjergs fremtid25.4.2023 08:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har inviteret tre konkurrenceteams med byudvikling som spidskompetence til at komme med deres individuelle bud på, hvordan Esbjerg midtby og Rørkjær skal udvikle sig. Startskuddet for arbejdet lød mandag den 24. april, hvor de tre teams deltog i et kickoff-arrangement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum