Folketingets transportudvalg har nu direkte fået forelagt den alvorlige situation på Østbanen
24.2.2021 16:54:33 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Sporerne på den regionale Østbane har nået en alder, hvor nye skinner til ca. 510 mio. kr. er helt afgørende for, at der fortsat kan køre tog på strækningen.
Det er en udgift af en størrelsesorden, der ligger udenfor Region Sjællands økonomiske rammer og muligheder. Og som kan betyde massive besparelser på den service, regionen kan levere til borgerne
Med høringen har Transportudvalget og Folketingets partier nu fået syn for sagen. De har direkte fået forelagt kendsgerningerne og fakta i sagen.
De økonomiske rammer gives af staten gennem tilskud til regionerne, blandt andet med et tilskud til investeringer i lokalbanerne. Tilskuddet blev fastlagt i amternes tid og dækker kun investeringer i lokalbanerne frem til 2009.
Den alvorlige trafikale situation på Østbanen og den økonomiske udfordring har været genstand for stor opmærksomhed i de seneste par år. Der har været politisk opmærksomhed fra de lokale politikere og en række transportordførere, men det er endnu ikke lykkedes at få noget igennem i Folketinget.
På onsdagens høring redegjorde Danske Regioner for de økonomiske udfordringer for lokalbanerne, mens regionsrådsformand Heino Knudsen sammen med borgmester Anette Mortensen fra Stevns Kommune redegjorde for den alvorlige situation på Østbanen.
Transportminister Benny Engelbrecht havde et indlæg om lokalbanerne, og transportudvalgets medlemmer havde lejlighed til at spørge og drøfte situationen.
Nødt til at tage ansvar
Regionsrådsformand Heino Knudsen er glad for muligheden for at klargøre situationen for Transportudvalget:
- Nu er der forhåbentligt skabt klarhed om den manglende finansiering og alvorlige situation for Region Sjælland, for Østbanen og for dens passagerer. Jeg håber og tror, at Folketingets partier forstår, at de bliver nødt til også at tage ansvar. Jeg håber situationen løses allersenest med økonomiforhandlingerne med staten til sommer, men der er bestemt ingen grund til ikke at løse det nu.
Også borgmester Anette Mortensen var glad for at få lejlighed til at fortælle om betydningen af Østbanen for Stevns Kommune og områdets borgere:
- Jeg tror det blev klart for transportministeren og transportudvalgets medlemmer, hvor vigtig Østbanen er for vores område. Det er en livsnerve for os. Jeg håber ikke, at de vil lade det drukne i partipolitik og spillen sorteper om, hvem der skal betale. Det kan man simpelthen ikke byde borgerne.
Fakta om Østbanen og sporrenoveringen
- Østbanen betjener strækninger Faxe/Stevns – Køge – Roskilde og har årligt ca. 1 mio. passagerer. Fra december 2020 blev banen efter særlig aftale med staten forlænget fra Køge til Roskilde, som er en statslig banestrækning. Dermed får banen samlet ca. 1,8 mio. passagerer.
- Sporerne på Østbanen er lagt mellem 1977 og 1981 og har nået en alder på knap 45 år og står over for en omfattende sporrenovering til 510 mio. kr. De 45 år svarer til en normal forventet levetid.
- Region Sjælland har ikke de økonomiske rammer og muligheder for at finansiere en sådan reinvestering. Staten bestemmer de økonomiske rammer gennem tilskud.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Anette Mortensen, borgmester i Stevns Kommune, 22 94 04 33
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
