Beskæftigelsesministeriet

Folketinget vedtager opholdskrav for ret til dagpenge 

Del

Opholdskrav for retten til dagpenge vedtaget. Fuldt indfaset skal man have været i landet i syv ud af de seneste 12 år.

Fra 1. januar 2019 indføres der et opholdskrav for at kunne modtage dagpenge. Når opholdskravet er fuldt indfaset i 2021, skal man have været i landet i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Et flertal i Folketinget har torsdag vedtaget et opholdskrav, som betyder, at man skal have en fast tilknytning til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Opholdskravet indfases over tre år og i 2021, hvor opholdskravet er fuldt indfaset, skal man have opholdt sig i Danmark i syv ud af 12 år for at kunne få dagpenge. 

Med opholdskravet kan danske statsborgere arbejde i udlandet i op til fem år, uden at de mister retten til dagpenge på grund af opholdskravet. En række ophold i udlandet bliver samtidigt undtaget for opholdskravet. Det gælder fx, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed eller er udsendt for en dansk myndighed.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Vi har i dag fået vedtaget et vigtigt opholdskrav for ret til dagpenge, så man ikke bare lige kan komme hertil og hæve danske dagpenge. Det er kun rimeligt, at man har bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge – ikke mindst i lyset af, at næsten halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne.

- Vi kommer ikke uden om, at et opholdskrav også berører danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet. Det har medført kritik fra både privatpersoner, organisationer og virksomheder, og det har jeg lyttet til. Derfor er det endt med, at opholdskravet bliver syv ud af 12 år – og ikke syv ud af otte år, som det oprindeligt var planen. Det giver danskere mulighed for at arbejde i udlandet i fem år, uden at de bliver omfattet af opholdskravet. Men vi ændrer ikke på, at personer, der kommer hertil fra tredjelande, skal arbejde og opholde sig i Danmark i mindst syv år, før de kan få dagpenge. Det giver en bedre balance, som det også var intentionen med opholdskravet.

Det ventes, at godt 80 procent af dem, der bliver berørt af opholdskravet, er tredjelandsborgere, og at under 20 procent er danske statsborgere.

Gradvis indfasning af opholdskravet

Opholdskravet indfases over tre år: 

Fra 1. januar 2019 er opholdskravet 5 år ud 12 år

Fra 1. januar 2020 er opholdskravet 6 år ud af 12 år

Fra 1. januar 2021 er opholdskravet 7 år ud af 12 år

Opholdskravet og undtagelser

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i enten Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst syv år ud af 12 år for at få ret til dagpenge. Efter EU-reglerne kan perioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz også medregnes til opholdskravet.

En række ophold i udlandet kan sidestilles med ophold her i riget:

Hvis man er ansat på et dansk skib

Hvis man er udsendt som repræsentant for en dansk myndighed

Hvis man er beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse

Hvis man er ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab

Hvis man studerer i udlandet, og man havde bopæl og ophold i Danmark, før man startede på uddannelsen

Hvis man er forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, og man havde bopæl og ophold i Danmark før udlandsopholdet

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og børn under 18 år til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan også sidestille udlandsopholdet med ophold i riget.

Derudover kan ophold i udlandet, før man fyldte 18 år, sidestilles med ophold her i riget, hvis man på et tidspunkt i løbet af sin barndom har boet i riget i sammenlagt syv år. Det gælder uanset årsagen til udlandsopholdet.

Endelig er personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtaget fra opholdskravet.

Læs det vedtagne lovforslag og ændringsforslaget på Folketingets hjemmeside her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministerens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 201921.3.2019 09:18:12 CETPressemeddelelse

I januar 2019 var der 2.776.000 personer i job. Ser man på den private sektor, er der kommet 7.200 flere job i januar måned. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Beskæftigelsestallet for januar måned viser, at den gode udvikling fortsætter i det nye år. I januar 2019 kom der 7.200 flere private job. Siden sommeren for tre år siden er der i alt kommet 168.300 flere private job. Det er rekordmange job og svarer til godt 128 flere private job om dagen i perioden. - Samtidig ser vi også, at rigtig mange forlader kontanthjælpssystemet. De seneste to år er antallet af borgere på kontanthjælp faldet i alle kommuner med undtagelse af Ærø. Faldet i de enkelte kommuner er typisk på over 15 procent. Samtidig kan vi se, at færre børn oplever, at deres forældre er på kontanthjælp. Det er godt, for har børn forældre på kontanthjælp, så stiger risikoen for, at de også selv kommer på kontanthjælp, når de bliver voksne. Så det er altså også et spørgsmål om at bryde den sociale arv. - Når

Beskæftigelsesminister Troels Lund beklager aftale om forordning 88319.3.2019 16:46:21 CETPressemeddelelse

EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Rådet er tirsdag blevet enige om en aftale om forordning 883, der blandt andet betyder, at man efter én måneds uafbrudt arbejde og medlemskab af en a-kasse kan sammenlægge perioder fra et andet EU-land for at optjene ret til dagpenge. Borgere fra andre EU-lande vil således kunne få hurtigere få adgang til danske dagpenge, end de kan i dag. Den nye aftale lægger desuden op til, at man fremover kan tage sine dagpenge med til andre EU-lande i seks måneder som jobsøgende, i stedet for kun tre måneder som i dag. Endelig skal ledige, der har arbejdet i et andet EU-land, end hvor de bor, kunne modtage dagpenge fra beskæftigelseslandet efter seks måneders arbejde. Aftalen er endnu kun foreløbig, og den skal formelt godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Det er en meget trist dag for Danmark og en trist dag for EU. Jeg er langt fra tilfreds med det, der er opnået foreløbig enighed om. Derfor har Danma

Ny definition af mangel på arbejdskraft skal hjælpe virksomheder19.3.2019 10:22:41 CETPressemeddelelse

For at give virksomhederne bedre hjælp til at finde kvalificerede hænder moderniserer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen definitionen af, hvornår man kan sige, at der er mangel på arbejdskraft. Det har bl.a. betydning for lediges muligheder for at blive opkvalificeret og virksomhedernes muligheder for at hente arbejdskraft udenfor EU. Konkret bliver definition af mangel på arbejdskraft moderniseret, så man tager udgangspunkt i faktiske stillingsopslag. Er der forgæves forsøgt at finde medarbejdere i mere end hver femte opslag inden for den samme stillingsbetegnelse, så er der tale om mangel på arbejdskraft. Opgørelsen fungerer bl.a. som input til positivlisten over job, som giver tredjelandsborgere lov til at bo og arbejde i Danmark. Og er der mangel giver det ledige ret til seks ugers jobrettet opkvalificering indenfor mangelområder. Derudover stiger tilskuddet til virksomheder, der tager voksenlærlinge indenfor de pågældende stillingsbetegnelser. Beskæftigelsesminister Troels

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum