Erhvervsministeriet

Folketinget vedtager ny markedsføringslov

Del

Folketinget har i dag med bredt flertal (Regeringen (VLAK) og S, DF, RV og SF) vedtaget en ny markedsføringslov, der sikrer gode rammer for forbrugerne og forbedrer konkurrencevilkårene for virksomhederne. Loven træder i kraft 1. juli 2017.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Markedsføringsloven har stor betydning for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Jeg er derfor glad for, at vi har fået givet markedsføringsloven et tiltrængt eftersyn, så vi nu har en mere tidssvarende lov. Markedsføringsloven beskytter forbrugerne mod vildledning og aggressiv markedsføring, og samtidig understøtter vi effektiv og fair konkurrence mellem virksomhederne til gavn for markedet og forbrugerne.”

”Den nye lov er gjort mere overskuelig, og den understøtter gode og ensartede forbrugerforhold set i lyset af den teknologiske udvikling. Med den nye lov sikrer vi også, at virksomhederne bliver lettet for unødvendige byrder, og at Danmark er helt på linje med EU-reguleringen.”

Den nye markedsføringslov indebærer en række forbedringer i form af bl.a:

  • Der skabes klarhed for forbrugere og virksomheder omkring deres rettigheder og pligter, når markedsføringen sker på internettet og de sociale medier, fx Facebook, Twitter og via bloggere.
  • Virksomhederne får en øget mulighed for at sende emailreklamer om produkter inden for den samme produktkategori, som en forbruger allerede har købt produkter inden for - forudsat at forbrugeren har accepteret dette.
  • Gennemsigtigheden på lånemarkedet forbedres ved, at der fjernes unødvendig dobbeltregulering i form af nationale krav til butikkernes skiltning om generelle priser på lån. Det sikres samtidig, at forbrugerne på lånemarkedet skal have brugbare oplysninger om fx det konkrete billån, som den enkelte forbruger kan optage hos bilforhandleren, i form af oplysninger om lånets årlige omkostninger i procent (ÅOP), gebyrer mv.
  • Med den nye lov lettes byrderne for de erhvervsdrivende med godt 10 mio. kr. årligt.
     

Se den nye markedsføringslov her

Nøgleord

Kontakter

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen sender lovforslag om udvidelse af de to testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild i høring11.12.2017 15:31pressemeddelelse

I dag sendes udkast til lovforslag om at udvide de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild i høring. Med lovudkastet udvides centrene med i alt fire nye testpladser. Dermed fremtidssikres den teknologiske udvikling, idet der gives mulighed for, at møllerne kan øges i højden. Centrene vil i fremtiden kunne rumme 16 testpladser, hvor det vil være muligt at teste avanceret teknologi og nye vindmølletyper.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum