Folketinget vedtager afgørende lovforslag for dansk landbrug

Et bredt flertal i Folketinget har – kort tid inden jul– vedtaget et hastelovforslag fra regeringen, der har afgørende betydning for den grønne omstilling af landbruget og udbetaling af landbrugsstøtte.

Lovforslaget sikrer først og fremmest, at Danmark implementerer den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP) for årene 2023- 2027 i dansk lovgivning, hvilket er en afgørende nødvendighed for, at dansk landbrug kan få tildelt europæisk landbrugsstøtte næste år og dermed gå ind i det nye år med solid grund under fødderne.

Lovforslaget sikrer derudover, at det lovmæssige grundlag bag landbrugsaftalen fra efteråret 2021 er på plads. Med aftalen blev det bl.a. besluttet, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65% frem mod 2030. En nyskabelse for den kommende periode er de såkaldt bio-ordninger, der er etårige støtteordninger, som landbrugerne kan vælge at søge ved ekstra indsatser inden for eksempelvis klimaforandringer, -tilpasning eller biodiversitet.

Lovforslaget blev i første omgang fremsat den 6. oktober 2022 men bortfaldt som følge af folketingsvalget den 1. november 2022. Der har derfor været behov for at hastebehandle lovforslaget inden årsskiftet for at sikre grundlaget for danske udbetaling og administration af landbrugsstøtten og for, at danske landbrugere kan leve op til EU-reglerne fra 1. januar 2023.

Den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen er derfor meget tilfreds med, at dansk landbrug nu kan se frem til det nye år med klarhed:

"Som nyudnævnt minister er jeg utrolig stolt over her kort før jul at få vedtaget mit første lovforslag. På tværs af politiske skel stod vi i Folketinget i dag sammen om et meget afgørende lovforslag for dansk landbrug. Lovforslaget skal være med til at give stabile rammer for erhvervet og for landbrugerne, og sende dem ind i det nye år med vished om, at de kan få den vigtige støtte og tilskud, som de er lovet. Samtidig samler vi og forenkler lovgivningen på landbrugsområdet i én hovedlov. Nu har vi det lovmæssige grundlag for den grønne landbrugsaftale og for reformen af EU’s landbrugspolitik fra 2023 på plads, så vi kan fortsætte med at være et grønt forgangsland på landbrugsområdet i Europa."

Fakta:

• Fra 1. januar 2023 træder en ny reform af den fælleseuropæiske landbrugspolitik i kraft. Lovforslaget udgør det nationale retlige hjemmelsgrundlag for den kommende reformperiode (2023- 2027) for den fælles europæiske landbrugspolitik og udmønter ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” samt en række nationale støtteordninger.
• Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2022, men bortfaldt som følge af folketingsvalget det 1. november 2022. Dette betød, at lovforslaget skulle genfremsættes med henblik på sædvanlig folketingsbehandling, før loven kan træde i kraft.
• Lovforslaget har forud for den tidligere fremsættelse været i offentlig høring, ligesom der har været foretaget teknisk gennemgang for det tidligere Miljø- og Fødevareudvalg.
• Det har været nødvendigt at hastebehandle lovforslaget, så CAP-loven kan træde i kraft den 1. januar 2023. Dette sikrer en tidsmæssig overensstemmelse mellem reformen af den fælles landbrugspolitik, der træder i kraft den 1. januar 2023 og etablering af nødvendige nationale lovgivningsmæssige rammer. Der indgår en solnedgangsklausul i loven med en afslutningsdato for loven, medmindre der vedtages en ny lov inden for denne frist.
• Det er vigtigt, at loven kan træde i kraft den 1. januar 2023, da CAP-lovforslaget er central for at kunne understøtte det nye forordningsgrundlag bag reformen af EU’s fælles landbrugspolitik.