Folketinget gør det forbudt at markedsføre skadelige produkter til børn og unge
De sociale medier fylder meget i hverdagen, og de fleste har installeret platforme som Facebook og Instagram på deres telefoner. Det gælder også børn og unge.
Tidligere analyser har også vist, at børn og unge har langt sværere end voksne ved at gennemskue, hvad der er reklame og hvad der ikke er.
Men reglerne er ikke blevet opdateret i takt med, at flere og flere bruger sociale medier – også til markedsføring af produkter.
Regeringen har i dag fået Folketingets flertals opbakning til at skærpe kravene til, hvad der kan markedsføres til børn og unge under 18 år. Dermed bliver det fra det nye år forbudt at omtale, henvise til eller vise billeder af produkter, der vurderes uegnede for børn og unge under 18 år. Det gælder f.eks. kosmetiske behandlinger, solarier, slankeprodukter og tatoveringer eller produkter af seksuel karakter mod betaling – også kendt som sugar-dating.
Lovforslaget er den første opfølgning på regeringens udspil om sociale medier fra august.
Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
”De sociale medier er rykket helt ind i stuen hos mange familier. Jeg tror, at mange forældre kan nikke genkendende til, at vores børn bruger rigtig meget tid på de sociale medier. Derfor skal vi sørge for, at vores børn ikke bliver udsat for skadeligt og uegnet markedsføring, når de scroller gennem feedet. Med den loven tager vi endnu et skridt mod at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt online.”
Med lovforslaget indføres der også en ny, forhøjet bødemodel for de erhvervsdrivende, der ikke overholder markedsføringsreglerne. Bødestørrelsen vil være baseret på den erhvervsdrivendes omsætning, og starter ved minimum 25.000 kr. Dermed forhøjes bødeniveauet ved overtrædelser af markedsføringsloven, mens bødetaksten for overtrædelser af markedsføringslovens spam-forbud justeres. Endeligt udvides området for anvendelsen af administrative bødeforelæg.
Det er forsat Forbrugerombudsmanden, der skal føre tilsyn med, at indenlandske og udenlandske erhvervsdrivende overholder markedsføringsloven, og herunder også stå for håndhævelsen af de skærpede regler og bøder.
Ændringerne i Markedsføringsloven har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen af børn og unge samt at sætte hårdere ind over for erhvervsdrivende, der ikke overholder loven.
Kontakter
For mere information kontakt: Presserådgiver Tina Buhl Pretzmann, tibupr@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum