Folkeskolens parter: Sådan sætter vi den danske folkeskole fri
Hvis vi skal skabe den bedst mulige folkeskole for vores børn, skal vi styre og lede den anderledes, end vi gør det i dag.
Sådan lyder det klare budskab fra KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.
Organisationerne, som til daglig samarbejder i partnerskabet ’Sammen om Skolen’, fremlægger derfor nu 6 fælles principper for, hvordan folkeskolen bør styres og ledes.
Det er centralt i principperne, at Folketinget og staten skal give skoler og kommuner større fleksibilitet og mere frihed. Derfor fremhæver parterne også 10 eksempler på konkrete statslige regler og love, der bør fjernes eller ændres. Det handler bl.a. om at erstatte de nationale måltal, forenkle læreplanerne for fagene, nytænke tilsynsmodellen og afskaffe kravene til fagenes timetal.
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, siger:
”Vores børn fortjener en folkeskole, hvor der er frihed til, at man lokalt i et samarbejde mellem praktikere, ledere, forvaltning og politikere finder de løsninger, der passer bedst til den lokale skoledag. Derfor er jeg også glad for, at vi parter i ’Sammen om Skolen’ nu har udarbejdet et fælles bud på, hvordan den danske folkeskole fremadrettet bør styres og sættes fri fra statslige bånd. Men også hvordan kommunerne nogle gange skal træde et skridt tilbage. Det er stærkt og vigtigt, at vi på denne måde kan tale med én stemme, og jeg forventer, at der vil blive lyttet til os på Christiansborg.”
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, siger:
”Folkeskolen er i dag alt for stramt styret, og det går ud over undervisningen og motivationen. Ved at tage afsæt i lærernes faglighed, elevernes behov og mulighederne på den enkelte skole kan vi skabe en mere sammenhængende skoledag med langt bedre og mere varieret undervisning for eleverne – samt øge overskuddet hos lærerne. For at vi kan høste frugterne af frisættelsen, er det dog helt afgørende, at økonomi og rammer følger med. Frisættelsen skal bruges til at udvikle god skole og undervisning og må ikke blive til en måde at spare uhæmmet på folkeskolen.”
Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, siger:
”Med de 6 principper får vi mulighed for at skabe den bedste mulige folkeskole for vores børn. Det vil samtidigt kræve, at ledelsessamarbejdet bliver organiseret på en ny måde. Politikerne skal være endnu mere nysgerrige frem for dikterende. Forvaltningen mere understøttende frem for kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger.”
Fra Børne- og Kulturchefforeningen udtaler Michael Gravesen:
”Kompetent ledelse i hele organisationen har positiv betydning for både fagprofessionelle og elever i folkeskolen. I forbindelse med øget frisættelse af folkeskolerne, så er der behov for i fællesskab at skabe rammerne for fortsat faglighed og trivsel. Herunder fornyet sammenhæng mellem det lokalpolitiske lederskab, tværgående samarbejde og hverdagen for elever, personale og forældre.”
Formand for BUPL, Elisa Rimpler, siger:
”I fremtiden skal skolerne i højere grad kunne prioritere at tage udgangspunkt i netop de aktiviteter og den undervisning, der understøtter trivsel og motivation hos alle børn – uanset børnenes interesser og forudsætninger. Vi skal samtidig sikre gode fritidsinstitutioner, hvor venskaber, fællesskab og børne- og ungeinitierede aktiviteter er i centrum. Derfor skal SFO’er og fritidshjem kompenseres økonomisk i takt med, at skoledagen forkortes.”
Formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, siger:
”Der er brug for, at vi leder skolen på en anden måde for at sikre stærk opbakning fra elever og forældre til den lokale folkeskole og arbejdsglæde hos de fagprofessionelle. Det gør vi ved at give mere indflydelse til dem, der er helt tæt på skolen. Indflydelse til at gøre det, der giver værdi for deres skole og eleverne. Vi skal stile efter at give frihed til noget og ikke fra noget og samtidig bevare ambitionen om en stærk folkeskole, der lever op til formålsparagraffen. Og så skal vi styrke samarbejdskulturen og det demokratiske grundlag, der er for skolen – herunder skolebestyrelsernes rolle.”
Formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, siger:
”Alt for mange elever synes ikke, det er sjovt at gå i skolen og mangler motivation i deres hverdag. Det handler i høj grad om, at vi ikke selv får lov til at komme i spil, når det gælder udviklingen af vores skole. Der er brug for accept af, at os, der sidder ude i klasselokalerne, er dem, der bedst ved, hvordan man får skolen til at virke. Større lokalt ejerskab og mere fleksibilitet giver os mulighed for at tilpasse skolen til de mennesker, der bruger den ude lokalt. Samtidig er det også vigtigt, at vi har nogle stærke rammer nationalt, så alle er sikret en god skole. Den balance er svær, men ufatteligt vigtig, og den prøver vi at give et bud på her.”
Du kan læse mere om parternes fælles principper og forslag her.
6 principper for styring og ledelse af folkeskolen |
|
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:
|
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Invitation til OK26 kravsudveksling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet11.12.2025 10:00:54 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 16. december udveksler KL og Forhandlingsfællesskabet krav til overenskomstforhandlingerne 2026 for omkring 500.000 kommunalt ansatte. KL’s chefforhandler, Sofia Osmani, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, vil i den forbindelse sige et par ord om de kommende forhandlinger og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Det finder sted den 16. december kl. 14.00-14.30 i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København. Interesserede journalister kan tilmelde sig ved at skrive til KL’s pressechef Line Oxholm på lnt@kl.dk senest den 15. december kl. 10.00.
Vigtigt fokus på velfærdskriminalitet i nyt politiforlig4.12.2025 15:13:11 CET | Pressemeddelelse
KL kvitterer for, at der i aftalen om et nyt politiforlig lægges op til en styrket indsats mod velfærdskriminalitet og for første gang afsættes dedikerede ressourcer til opgaven. Vi har brug for at sætte alle sejl ind på at komme den organiserede kriminalitet til livs, lyder det.
KL: Nu kan næste fase af den grønne trepart komme i gang3.12.2025 14:48:05 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger er godt nyt for fremdriften i de lokale treparters arbejde med at forandre Danmarks arealer.
Der findes bedre modeller til at beskytte vores drikkevand end at melde kommunerne til Ankestyrelsen28.11.2025 10:35:57 CET | Pressemeddelelse
KL foreslår at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevand for at komme hurtigt i mål med at beskytte drikkevandet.
Sådan fordeler mandaterne i KL's bestyrelse sig19.11.2025 04:27:54 CET | Pressemeddelelse
Mandatfordelingen i KL's bestyrelse er nu på plads. Se, hvordan den partimæssige sammensætning af de 17 pladser bliver i den kommende valgperiode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum