Folkeskolens parter: Sådan sætter vi den danske folkeskole fri

Hvis vi skal skabe den bedst mulige folkeskole for vores børn, skal vi styre og lede den anderledes, end vi gør det i dag.

Sådan lyder det klare budskab fra KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.

Organisationerne, som til daglig samarbejder i partnerskabet ’Sammen om Skolen’, fremlægger derfor nu 6 fælles principper for, hvordan folkeskolen bør styres og ledes.

Det er centralt i principperne, at Folketinget og staten skal give skoler og kommuner større fleksibilitet og mere frihed. Derfor fremhæver parterne også 10 eksempler på konkrete statslige regler og love, der bør fjernes eller ændres. Det handler bl.a. om at erstatte de nationale måltal, forenkle læreplanerne for fagene, nytænke tilsynsmodellen og afskaffe kravene til fagenes timetal.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, siger:
”Vores børn fortjener en folkeskole, hvor der er frihed til, at man lokalt i et samarbejde mellem praktikere, ledere, forvaltning og politikere finder de løsninger, der passer bedst til den lokale skoledag. Derfor er jeg også glad for, at vi parter i ’Sammen om Skolen’ nu har udarbejdet et fælles bud på, hvordan den danske folkeskole fremadrettet bør styres og sættes fri fra statslige bånd. Men også hvordan kommunerne nogle gange skal træde et skridt tilbage. Det er stærkt og vigtigt, at vi på denne måde kan tale med én stemme, og jeg forventer, at der vil blive lyttet til os på Christiansborg.”

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, siger:
”Folkeskolen er i dag alt for stramt styret, og det går ud over undervisningen og motivationen. Ved at tage afsæt i lærernes faglighed, elevernes behov og mulighederne på den enkelte skole kan vi skabe en mere sammenhængende skoledag med langt bedre og mere varieret undervisning for eleverne – samt øge overskuddet hos lærerne. For at vi kan høste frugterne af frisættelsen, er det dog helt afgørende, at økonomi og rammer følger med. Frisættelsen skal bruges til at udvikle god skole og undervisning og må ikke blive til en måde at spare uhæmmet på folkeskolen.”

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, siger:
”Med de 6 principper får vi mulighed for at skabe den bedste mulige folkeskole for vores børn. Det vil samtidigt kræve, at ledelsessamarbejdet bliver organiseret på en ny måde. Politikerne skal være endnu mere nysgerrige frem for dikterende. Forvaltningen mere understøttende frem for kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger.”

Fra Børne- og Kulturchefforeningen udtaler Michael Gravesen:
”Kompetent ledelse i hele organisationen har positiv betydning for både fagprofessionelle og elever i folkeskolen. I forbindelse med øget frisættelse af folkeskolerne, så er der behov for i fællesskab at skabe rammerne for fortsat faglighed og trivsel. Herunder fornyet sammenhæng mellem det lokalpolitiske lederskab, tværgående samarbejde og hverdagen for elever, personale og forældre.”

Formand for BUPL, Elisa Rimpler, siger:
”I fremtiden skal skolerne i højere grad kunne prioritere at tage udgangspunkt i netop de aktiviteter og den undervisning, der understøtter trivsel og motivation hos alle børn – uanset børnenes interesser og forudsætninger. Vi skal samtidig sikre gode fritidsinstitutioner, hvor venskaber, fællesskab og børne- og ungeinitierede aktiviteter er i centrum. Derfor skal SFO’er og fritidshjem kompenseres økonomisk i takt med, at skoledagen forkortes.”

Formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, siger:
”Der er brug for, at vi leder skolen på en anden måde for at sikre stærk opbakning fra elever og forældre til den lokale folkeskole og arbejdsglæde hos de fagprofessionelle. Det gør vi ved at give mere indflydelse til dem, der er helt tæt på skolen. Indflydelse til at gøre det, der giver værdi for deres skole og eleverne. Vi skal stile efter at give frihed til noget og ikke fra noget og samtidig bevare ambitionen om en stærk folkeskole, der lever op til formålsparagraffen. Og så skal vi styrke samarbejdskulturen og det demokratiske grundlag, der er for skolen – herunder skolebestyrelsernes rolle.”

Formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, siger:
”Alt for mange elever synes ikke, det er sjovt at gå i skolen og mangler motivation i deres hverdag. Det handler i høj grad om, at vi ikke selv får lov til at komme i spil, når det gælder udviklingen af vores skole. Der er brug for accept af, at os, der sidder ude i klasselokalerne, er dem, der bedst ved, hvordan man får skolen til at virke. Større lokalt ejerskab og mere fleksibilitet giver os mulighed for at tilpasse skolen til de mennesker, der bruger den ude lokalt. Samtidig er det også vigtigt, at vi har nogle stærke rammer nationalt, så alle er sikret en god skole. Den balance er svær, men ufatteligt vigtig, og den prøver vi at give et bud på her.”

Du kan læse mere om parternes fælles principper og forslag her.

6 principper for styring og ledelse af folkeskolen

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper: Folkeskolen ledes, udvikles og drives lokalt og med afsæt i ledere og medarbejderes fagligheder og dømmekraft. Det sker i et forpligtende samarbejde med skolebestyrelsen og inde for dennes principper. Samtidig sker det i dialog med skolens elevråd. Den enkelte skoles kvalitet udvikles og følges i tæt samarbejde mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen og med støtte fra forvaltningen. Skoler indgår i et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere med afsæt i den enkelte skoles behov og skaber gode rammer for samarbejdet lokalt på skolerne mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og elever. Ledere, skolebestyrelser, medarbejdere og elever gør opmærksom på, hvis initiativer fra kommunalbestyrelsen ikke skaber værdi på skolerne. Kommunalbestyrelsen har ansvar for folkeskolen, herunder SFO. Den sætter retning for det lokale skolevæsen med afsæt i et tæt samarbejde med repræsentanter for elever, medarbejdere, forældre og ledere. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på at begrænse antallet af mål og sideløbende indsatser. Staten sikrer en fælles ramme for folkeskolen med gode muligheder for at lave folkeskole og SFO, der fremmer børn og unges faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel med afsæt i prioriteringer og kompetencer på den enkelte skole. Staten fjerner lovgivning, som detailstyrer uden at bidrage til at skabe kvalitet på den enkelte skole. Staten følger kvaliteten i folkeskolen, herunder SFO, for at kunne understøtte skoler og kommuner med afsæt i lokale behov og med henblik på opbygning af lokal kapacitet.