Folkeskolen lider af dårligt indeklima
22.8.2017 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Når skoleeleverne i landets folkeskoler i disse dage netop er vendt tilbage til klasseværelserne efter sommerferien er det for en stor dels vedkommende tilbage til klasselokaler med dårligt indeklima. Dét går ud over børnenes trivsel og indlæring. Men man kan med enkle midler forbedre skolernes indeklima væsentligt. Det påpeger en indeklimaekspert fra Teknologisk Institut.
- Undersøgelser viser at indeklimaet på mere end halvdelen af de danske folkeskoler er problematisk. Men man kan faktisk med forholdsvis enkle midler og for en beskeden investering løfte kvaliteten af indeklimaet i skolerne, siger civilingeniør Kasper Nielsen, Teknologisk Institut.
Tidligere i år udgav Realdania rapporten Indeklima i skoler, udarbejdet af DTU. Her blev der konkluderet, at i 91 procent af undersøgte 245 klasseværelser oversteg koncentrationen af CO2 på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen den anbefalede øvre grænse. Samtidig konkluderede rapporten, at der hyppigt er for varmt i klasseværelserne.
- Danske folkeskoler er blandt de skoler i verden, hvor eleverne tilbringer mest tid. Men selv om indeklimaet har stor betydning for trivsel og indlæring, så vejer hensynet til energiforbrug forsat tungere end hensynet til et godt indeklima. Samtidig ender det daglige ansvar for indeklimaet oftest hos den enkelte lærer i stedet for hos bygningsejeren, kommunen. Det har resulteret i en handlingslammelse, siger en af rapportens forfattere, professor Geo Clausen, DTU.
Teknologisk Institut afholder til november konferencen Renovering af skoler og forbedring af indeklimaet – fra udfordringer til løsninger. Konferencen opsummerer de udfordringer, skolerne står overfor. Desuden er der fokus på de forskellige tekniske løsninger, som kan skabe et godt indeklima, nytænke udnyttelsen af skolernes arealer og skabe rammerne for et dynamisk undervisningsforløb.
På konferencen er der bl.a. indlæg fra professor Geo Clausen, DTU om skolernes indeklima, tidligere undervisningsminister Christine Antorini og arkitekt Gitte Andersen, SIGNAL, som taler om bedre udnyttelse af skolernes eksisterende lokaler ud fra et indeklima- og ressourceudnyttelsesperspektiv. Desuden kommer der indlæg fra ledende repræsentanter fra kommuner, rådgivere og brugere.
- Der er behov for at arbejde med indeklimaet på mange skoler for at sikre et godt læringsmiljø. Skoler er imidlertid forskellige, og løsningerne skal betragtes ud fra en helhedsbetragtning, hvor der både tages højde for indeklimaforhold som luft, lys og lyd. Men økonomi og energiforbrug skal også inddrages. Det kræver at kommunerne, rådgivere, leverandører og skolernes daglige ledelse i fællesskab løser opgaven, siger Kasper Nielsen, Teknologisk Institut.
Læs mere om konferencen her. (Link)
Nøgleord
Kontakter
Civilingeniør Kasper Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1938, mail: knie@teknologisk.dk og professor Geo Clausen, DTU, telefon 4525 4025, mail: gc@byg.dtu.dk
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
