Dansk Håndbold Forbund

Folkemødet 2016 – Succesfuld tilstedeværelse for håndbolden

Del
”Kys håndbolden!” Sådan sagde Esben Danielsen, direktør for Lokale- og anlægsfonden, ved afslutningen af debatten om foreningslivets vilkår på Folkemødet. Håndbolden blev i den grad kysset på Folkemødet, hvor borgere, politikere og organisationsfolk hver dag blev engageret i debatter om idræt og foreningsliv.

På Folkemødet i sidste weekend var Håndbold Region Øst og Dansk Håndbold Forbund værter for teltet Dansk Håndbold på Folkemødet, hvor håndboldaktiviteter dannede rammen for debatter om foreningsliv, idræt og fællesskab i samfundet anno 2016. Den grønne streetbold har givet anledning til grin, smil og seriøse samtaler om foreningslivets betydning for at danne børn og voksne i samfundet.

En fantastisk stemning prægede teltet, hvor børn og voksne i fællesskab spillede totalhåndbold, dyrkede håndboldfitness, lavede aktiviteter med Trille Trolle og legede dermed med alle de aktiviteter, der også er blandt håndboldtilbuddene. 

Godt udbytte af Folkemødet
Fire debatarrangementer blev afholdt på folkemødet, hvor den generelle holdning blandt debatdeltagerne var, at foreningslivet spiller en vigtig rolle i udviklingen af idrættens talenter, men særligt for den almindelige borger, der søger fællesskab og motion. Formand for Håndbold Region Øst, Birger Dahl, udtaler om håndboldens deltagelse på Folkemødet:

”Folkemødet har vist, at dansk håndbold sagtens kan sætte håndboldens vilkår til debat i et større forum i forhold til så centrale emner som faciliteter, foreningslivets vilkår, skolereformen og idræt som vejen til forbedret folkesundhed. Det var en fornøjelse at følge vores håndboldaktiviteter på Kæmpestranden og de besøgendes begejstring og interesse. Vi har fået øget politisk bevågenhed, og vi har en god base at debattere fremtiden ud fra. Derfor skal vi fortsætte den gode debat, og vi skal fortsætte med at være synlige der, hvor beslutningerne træffes.”

Debatterne tegnede et billede af, at idrætsforeningerne står på en brændende platform, og at det derfor er centralt, at idrætsforbund og -foreninger udvikler tilbud, der modsvarer det omgivende samfunds krav til fleksibilitet og kvalitet.

DHF’s generalsekretær, Morten Stig Christensen, der var en af håndboldens centrale kræfter på folkemødet, påpeger, at det blandt andet er udgangspunktet i de mange håndboldaktiviteter, som ligger uden for det traditionelle spil på 40x20:

”Vi havde to klare formål med vores deltagelse på Folkemødet, hvoraf det ene netop var at gøre opmærksom på alle de ting, håndbolden kan; at der er tilbud for alle aldre, som passer ind i en travl hverdag. Det andet var, at vi gerne ville skabe flere relationer til både politiske aktører og interesseorganisationer, og vi tog hjem med en oplevelse af, at begge dele lykkedes til fulde.”

Arbejdet kalder
Dansk Håndbold Forbund, kredse, distrikter og regioner er allerede i gang med at videreudvikle håndbolden sammen med håndboldforeninger rundt om i landet - blandt andet i kraft af projektet Knæk Kurven, og Folkemødet har bidraget til at sætte skub i de gode intentioner:

”Vi på folkemødeholdet forventer, at de kontakter og relationer, som vi har skabt, kommer til at bidrage til den forsatte udvikling af foreningslivet, og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til alle jer, som har bidraget til og fulgt med i aktiviteterne og debatterne - både på Kæmpestranden og de digitale platforme. Vi har haft en fantastisk oplevelse og vil følge op på resultaterne af vores tilstedeværelse hen over det kommende år,” afrunder Morten Stig Christensen, der slutteligt også sender en tak til Sparekassen Sjælland, Select, Sporten i Asnes og Lammefjordens Grøntsagslaug, som har støttet håndboldens deltagelse på Folkemødet 2016.

Information om Dansk Håndbold Forbund

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 24 00http://www.dhf.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund

Dagens debat på Folkemødet: Kommuner og foreninger – sammen om idrætten eller hvad?16.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI’s formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye