Coop Danmark A/S

Folkemøde 2018: Coop byder på debatter, smagsprøver og medejerindflydelse

Del

Kan vi klare os uden pesticider og hvordan undgår vi skadelig kemi? Kan vi blive bedre til at videregive vores glæde ved at lave mad, og er plasticemballage godt eller skidt? Vil andelstanken og medejerskab også være der i fremtiden, og hvad skal Coop gøre for samfundet og medejerne?

Det er blot nogle af de spørgsmål, der er til debat på Coops i alt 20 meget forskellige arrangementer under Folkemøde 2018 i Allinge fra torsdag den 14. juni til lørdag den 16. juni 2018.

"Coop har 1,7 millioner medejere, og vi vil rigtig gerne i dialog med flest muligt af dem på Folkemødet. Men da det ikke er dem alle, der kan komme til Bornholm, har vi i de seneste uger opfordret dem til på sociale medier at fortælle, hvad de synes, Coop skal lave af nye tiltag i fremtiden – og vi har fået en masse gode idéer ind,” siger Coops formand Lasse Bolander, som man kan møde i flere debatter under Folkemødet. Det er også første gang, man vil kunne høre podcasts fra Coop.

Og det med medejerindflydelsen præger Coops telt på Folkemødet, for fredag kl. 16.15 indbyder Coops adm. direktør Peter Høgsted til "Peters hule". Her vil standupkomiker Jonatan Spang vende de mange idéer sammen med blandt andre Coop Danmarks adm. direktør Peter Høgsted og udvælge de bedste.

Sammen om bedre mad

Under alle Coops arrangementer vil der blive serveret debatrelevante smagsprøver, tilberedt af de dygtige kokke Claus Holm og Gorm Wisweh. De to har fået til opgave at krydre debatterne, så der ikke blot er ord i luften, men også dufte og smage til de øvrige sanser.

Når Claus Holm og tidligere fiskeriminister Karen Ellemann fredag kl. 15 sætter gang i en debat om, hvordan vi får "Fisken på disken", giver de smagsprøver på nemme men lækre fiskeretter.

Under Folkemødet holder Coops skolekontakt også madglæden i kog hos børn for at inspirere dem og deres forældre til at lave mere mad sammen i hverdagen. Lørdag eftermiddag giver Gorm Wisweh tips til, hvordan børn helt selv kan lave velsmagende grønne pizzaer.

Find Coops samlede program på www.samvirke.dk/folkemøde eller i vedhæftede – og følg Coop på Folkemøde under #sammenkanvi

Yderligere information: Maiken Riis Friberg, kommunikationschef i Coop amba, tlf. 26175933

Vedhæftede filer

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye