Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker oplever stor stigning i salget
19.9.2022 09:46:45 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Sparsommelighed er blevet det nye nøgleord for danskernes forbrugsvaner. Det er blevet dyrere at handle i dagligvarebutikker, og elregningen har aldrig været højere. Det får mange danskere til at drage mod genbrugsbutikker for at få økonomien til at hænge sammen.
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker har de tre seneste måneder registreret en stigning i omsætning på knap seks procent i forhold til sidste sommer. Og i den første uge af september steg omsætningen i butikkerne hele 18 procent sammenlignet med samme uge sidste år. I denne uge fejrede genbrugsbutikkerne 50 år med genbrug i Danmark.
“Vi mærker virkelig, at mange mennesker søger mod vores genbrugsbutikker, fordi de er presset af inflation og stigende omkostninger. Vi oplever også, at kunderne kommer målrettet efter en brugt frakke eller et ovnfast fad til 40 kroner. Og ikke kun for at scanne hylderne for sjove retro-genstande,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
At handle genbrug i dag er for mange en bæredygtig og klimavenlig livsstil, hvor man samtidig sparer penge. Men da Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede for 50 år siden, var det særligt folk med få ressourcer, der handlede brugt. På grund af den stigende inflation oplever Folkekirkens Nødhjælp, at mange – også nye kunder – nu igen handler i genbrugsbutikker med det primære formål at spare penge.
Det er ikke kun genbrugsbutikkerne, som danskerne søger mod for at spare penge. Også Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker, der sælger overskudsvarer fra supermarkeder, oplever øget interesse. I årets første otte måneder havde butikkerne 10 procent flere kunder, end de plejer.
”Der er ingen tvivl om, at den stigende efterspørgsel på vores Wefood-butikker skyldes de stigende leveomkostninger, og ikke mindst prisstigningerne på fødevarer. Vores frivillige står klar i butikkerne, men udfordringen er, at få hylderne fyldt op, for vi er jo helt afhængige af leverandører af fødevarer. Men vi arbejder benhårdt på sagen, for bekæmpelse af madspild er jo både til gavn for kunderne, klimaet og mennesker i verdens fattigste lande, der nyder godt at overskuddet. Både fra vores Wefood-butikker og fra genbrugsbutikkerne,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
