Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp parat til at rydde miner i Ukraine

Del
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Ukraine skal ryddes for miner, før ukrainerne kan få deres hjem og hverdag tilbage.

Derfor bakker Folkekirkens Nødhjælp fuldt ud op om statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at Danmark allerede nu vil hjælpe Ukraine med minerydning.

Meldingen kom fra Mette Frederiksen under hendes besøg i Ukraine, hvor hun mødtes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.

”Vi bakker op om Regeringens beslutning om at hjælpe ukrainerne med minerydning og med at fjerne ueksploderet ammunition så hurtigt som muligt. Det har vi tidligere gjort på Balkan, vi gør det i Mellemøsten og Afrika, og vi står klar til at gøre det i Ukraine,” siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælps er i fuld gang med at forberede humanitære operationer i Kyiv-området, som indbyggere fra den vestlige del af landet nu vender tilbage til – og som andre krigsramte indbyggere flygter til fra krigen i den østlige del af landet.

Organisationens humanitære eksperter er på plads i Kiev og har sammen med de ukrainske myndigheder besøgt nogle af de værst ramte områder i byerne Bucha og Irpan for at vurdere behovet for hjælp til rydning af klyngebomber, landminer og lureminer.

”Folk løber en stor risiko, når de går ind i de her områder. Derfor er minerydning en helt central del af genopbygningen. Det vil tage år at rydde de ukrainske byer for landminer og andre eksplosive rester fra krigen. Men den opgave er vi klar til at tage på os sammen med vores samarbejdspartnere”, fastslår Birgitte Qvist-Sørensen. 

Kontakter

Billeder

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye