Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp og frivillige landet over sætter alle sejl ind mod madspild

Del
Den 29. september er det Danmarks Nationale Madspildsdag. I den anledning har Folkekirkens Nødhjælp valgt at bruge hele uge 39 på kampen mod madspild og på at give danske forbrugere og virksomheder handlemuligheder, så vi sammen kan udnytte verdens ressourcer bedre.
Foto: Casper Just
Foto: Casper Just

Kampen for en retfærdig fordeling af fødevarer har været en del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde i 100 år. Den kamp er mere aktuel end nogensinde. Stigende priser og en skyhøj inflation medvirker til, at 7 ud 10 danskere er bekymrede over fødevareforsyningen. Det viser en ny Epinions-undersøgelse, der bliver offentliggjort den 29. september. 

Og der er god grund til bekymring. Når vi kigger på fordelingen af fødevarer på verdensplan, er der noget helt galt. En tredjedel af al den mad, der produceres i verden – eller omkring 1,3 milliarder tons – går til spilde. Samtidig sulter flere end 800 millioner mennesker på verdensplan.  

“Det er en meningsløs ubalance mellem overflod og mangel. Derfor kører Folkekirkens Nødhjælp det helt store skyts frem i forbindelse med Danmarks Nationale Madspildsdag den 29. september, og vi har valgt at bruge hele uge 39 på kampen mod madspild,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. 

Mad er en menneskeret. Vi bliver nødt til at tale om madspild! 

Selvom madspild har været på dagsordenen i mange år, kan det være svært som enkeltperson at vide, hvad man selv kan gøre for at bekæmpe madspild.  

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med højskoler, efterskoler, kirker, foreninger og privatpersoner fået sat mere end 200 fællesspisninger op over hele landet under madspildsugen.

Fællesspisninger, som skal få samtalen i gang om madspild, sætte fødevareforsyningen i et globalt perspektiv og samtidig helt lavpraktisk være et forum til udveksling af ideer og erfaringer om, hvordan vi kommer madspild i hverdagen til livs. Læs mere om fællesspisninger her. 

Knækkede ris, Jesper Vollmer og danskernes holdninger  

Wefood er Folkekirkens Nødhjælps butikskæde, der sælger overskudsvarer. Alene i 2021 solgte Wefood mere end 416 tons mad, der ellers ville være endt i skraldespanden. Og i år er Wefood en nøglespiller i madspildsugen.  

Sammen med ambassadør i Folkekirkens Nødhjælp, kokken Jesper Vollmer, har organisationen udnævnt stegte ris til den ultimative madspildsret. Retten kræver kun ris og de rester, man måtte have i køleskabet. Og forbrugerne har mulighed for at gøre retten endnu mere madspilds-venlig ved at købe økologiske knækris i Wefood. 

Knækris er et restprodukt, som normalt sorteres fra i processen, hvor brune ris gøres hvide, og som er velegnede til at lave stegte ris. På Danmarks Nationale Madspildsdag den 29. september vil Wefood dele økologiske knækris ud og servere stegte ris ved alle seks butikker landet over. 

Samtidig sætter Wefood prisen ned på alle mad- og drikkevarer med 33 %. Det er ikke en tilfældighed. Tallet peger på den tredjedel af al mad, der hvert år ender i skraldespanden.  

Læs mere om madspild her.

_____________________________________

Pressen er velkommen til at dække fællesspisninger og Wefood-tiltag rundt om i landet. Kontakt presserådgiver Niels Thrane på tlf. 50505602 eller nith@dca.dk for yderligere information. 

Nøgleord

Billeder

Foto: Casper Just
Foto: Casper Just
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp29.4.2024 10:11:51 CEST | Pressemeddelelse

50-årige Jonas Vejsager Nøddekær er udpeget til ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Stillingen blev slået op, da Birgitte Qvist-Sørensen forlod posten tidligere på året. Jonas Nøddekær har været fungerende generalsekretær i de seneste 3 måneder og kommer fra en stilling som international direktør i organisationen. Marianne Hoff Andersen, forperson for bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp, siger: “Vi er meget glade for det stærke felt, der søgte stillingen som generalsekretær - og selvfølgelig også meget stolte over, at Folkekirkens Nødhjælp selv kunne levere den stærkeste kandidat til den vigtige post. Ansættelsesudvalget og bestyrelsen pegede enstemmigt på Jonas Nøddekær på baggrund af en grundig ansættelsesproces." “Jonas Nøddekær har stærke kvalifikationer både fagligt og ledelsesmæssigt. Han er den rette til at videreføre Folkekirkens Nødhjælps værdidrevne engagement i samarbejde med vores kirkelige og folkelige bagland og drive vores stærke nødhjælps- og udviklingsarbejde b

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye