Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp: Ny landechef på plads i Etiopien

Del
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp

57-årige Anne C. Hoff skal stå i spidsen for Folkekirkens Nødhjælps indsatser i Etiopien. Hun har mere end 16 års erfaring som landechef fra Plan International, OXFAM/IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke. Før det var hun kontorchef i Danmarks Radio i 5 år. 

Etiopien er land præget af fattigdom og borgerkrig, men Anne C. Hoff understreger, at det også er et land med et stort potentiale og en stærk selvforståelse:

”Etiopien er et utroligt spændende land på mange måder. Rent historisk, er Etiopien det eneste land i Afrika, som aldrig rigtig blev koloniseret og adskiller sig derfor fra andre afrikanske lande. Det betyder noget for den kulturelle selvforståelse og måden at se verden på,” siger Anne C. Hoff.

Lige nu kæmper etiopierne tilmed mod en af de værste tørkeperioder i årtier, og det er en af de store udfordringer, som møder Anne C. Hoff i Etiopien. 

”Etiopien er et land med mange udfordringer både politisk, økonomisk, socialt og ikke mindst hårdt ramt af klimaforandringer. Folkekirkens Nødhjælp har en lang historie i landet, og jeg glæder mig til at fortsætte det vigtige udviklingsarbejde på tværs af sektorer og de humanitære indsatser,” siger Anne C. Hoff.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, er begejstret over, at Anne C. Hoff skal fortsætte karrieren i Folkekirkens Nødhjælp:

”Anne C. Hoff er enormt erfaren og har flotte resultater med i bagagen. Jeg er ikke i tvivl om, at hun kan gøre en forskel for nogle af de mest udsatte befolkningsgrupper i Etiopien. Ikke mindst fordi hun kommer til at stå i spidsen for et stærkt hold af etiopiske nødhjælpsarbejdere og eksperter inden for klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse, ligesom hun skal fortsætte de gode samarbejder med lokale og danske virksomheder.”

I 2021 støttede Folkekirkens Nødhjælp mere end 300.000 mennesker i Etiopien med nødhjælp og udviklingshjælp – ofte i kombination. 

Kontakter

Billeder

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye