Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp: Ny engagementsdirektør hentet i egne rækker

17.4.2020 06:00:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
Charlotte Harder er hentet internt som engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Sille Veilmark
Charlotte Harder er hentet internt som engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Sille Veilmark

Siden 1. november har 50-årige Charlotte Harder fungeret som konstitueret engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Nu bliver titlen permanent.

”Jeg er rigtig glad for, at Charlotte Harder var den bedste kandidat blandt mange kvalificerede ansøgere. Som medie- og kampagnechef i Folkekirkens Nødhjælp har hun skabt fantastiske resultater, og hun kender organisationen indefra – det er en kæmpe fordel i disse corona-tider, der går hårdt ud over vores engagementsarbejde,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Charlotte Harder kom til Folkekirkens Nødhjælp fra en stilling som ledende redaktør på DRs Deadline i 2018. Først i rollen som mediechef, derefter medie- og kampagnechef og så konstitueret engagementsdirektør – hvor hun altså nu kan slette konstitueret.

”Jeg har allerede fået en forsmag på mit nye job, men jeg glæder mig til at dykke endnu mere ned i, hvordan vi sikrer, at Folkekirkens Nødhjælp fortsat har en stor folkelig opbakning. Det er hele rygraden i vores globale arbejde, at danskerne stoler på os og støtter os,” siger Charlotte Harder.

Der er ingen tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp – som mange andre danske organisationer – står overfor store udfordringer netop nu på grund af corona-krisen.

”Først måtte vi sadle om og gøre vores dør-til-dør-indsamling digital. Derefter har vi midlertidigt lukket alle vores genbrugsbutikker for at beskytte vores frivillige mod corona-smitte. Det har betydet farvel til penge, der skulle være gået til verdens fattigste,” siger Charlotte Harder og fortsætter:

”Det kan lyde svært at engagere en befolkning, der er karantæneramt, men danskerne har vist, at de stadig gerne vil gøre en forskel for verdens fattigste. Vores digitale indsamling endte med et imponerende beløb – 4,5 millioner kroner. Og salget i vores Wefood-madspildsbutikker går rigtig godt.”

Derfor er den nye engagementsdirektør heller ikke i tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp nok skal komme stærkt ud på den anden side af krisen.

”Corona-krisen har vist os, at hele verden hænger sammen, og at vi alle er sårbare overfor omstændigheder, vi ikke selv er herre over. Det samme gør sig gældende med andre kriser og katastrofer. Klimakrisen er også global og et problem, vi skal løse sammen. Danskerne er godt klar over, at vi skal passe på hinanden, uanset om vi bor i Danmark, Uganda eller Nepal,” siger Charlotte Harder.

Fakta om Charlotte Harder

-          2019: Medie- og kampagnechef, Folkekirkens Nødhjælp

-          2018-2019: Mediechef, Folkekirkens Nødhjælp

-          2016-2018: Ledende redaktør, Deadline, DR2

-          2015-2016: Udlandschef, DR Nyheder

-          2014-2015: Journalistisk chef, udlandsredaktionen, DR Nyheder

-          2011-2014: Redaktør og journalist for DR Nyheder i Washington DC

-          2008-2011: Redaktør, udenrigsmagasinet Horisont

-          2006-2008: Korrespondent i Bruxelles, DR Nyheder

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Charlotte Harder er hentet internt som engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Sille Veilmark
Charlotte Harder er hentet internt som engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Sille Veilmark
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye