Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp chiller for en bedre verden

Del
Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens nødlidende i kampen for et værdigt liv.

Når Stella Polaris spreder sommervibes i hele landet over de kommende uger, står Folkekirkens Nødhjælp klar til at yde nødhjælp.

Til publikum altså.

Vi hjælper nemlig gæsterne med at komme i den helt rigtige chill-out-stemning, mens de nyder solen og de rolige rytmer i naturskønne omgivelser.

De søde frivillige fra Nødhjælpens Ungdom, Folkekirkens Nødhjælps ungdomsorganisation, slår lejr på festivalen og medbringer en bunke brætspil, som man kan få lov at låne.

Det koster ingenting - udover pant - men hvis man har lyst (og råd!), kan man vælge at give en skilling til mennesker i nød som tak for lån.

Vi medbringer også en tombola, hvor man kan trække et dilemma, som forhåbentlig kan sætte gang i en masse tanker og samtaler. Bagefter kan man på baggrund af samtalen plante sit håb for fremtiden på vores ønsketræ.

Hvis man vil have en souvenir med hjem, står vores ballonkunstner klar til at lave flotte ballondyr til børnene (eller deres forældre!).

Vi er til stede ved Koldinghus den 27. juli, ved Sønderborg Slot den 28. juli, i Botanisk Have i Aarhus den 29. juli og i Frederiksberg Have den 4. august.

Find os - og vær med til at chille for en bedre verden!

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye