Forsikring & Pension

Folk på landet har mere styr på livsforsikringen

Del
På landet har de bedre tjek på, hvad partneren får fra livsforsikringen, end de har i storbyerne. Det viser en ny undersøgelse fra Forsikring & Pension.

Nordjyder, sønderjyder og fynboer har bedre tjek på, hvad konen eller manden får fra livsforsikringen, hvis de selv dør i morgen, end folk i storbyerne har. Det viser en ny undersøgelse af, hvad danskerne mener at vide om deres pensionsordninger. Den er foretaget af Epinion på vegne af Forsikring & Pension.

- Det er lidt overraskende. Det generelle billede er, at folk i storbyer og tæt på storbyer har bedre tjek på deres pension og forsikringer, end folk på landet har. Men lige når det kommer til, hvad partneren får fra livsforsikring, er det tilsyneladende omvendt, siger Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Storbysregionerne mangler overblik

45-46 procent af nordjyder, sjællændere, fynboer og sønderjyder har styr på, hvordan deres partner er dækket, hvis de selv dør i morgen. Det samme gælder kun 39-40 procent af folk i storbysregionerne Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Kun 17 procent af folk i Region Nordjylland og 16 procent af folk i Region Syddanmark mangler overblik over, hvordan partneren er dækket, hvis de selv dør i morgen. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er det hele 24-25 procent, der mangler overblik. 

- Det kan have alvorlige følger for en familie ikke at have tjek på de forsikringer, som de har via deres pensionsordning. Lidt for mange mangler styr på deres pensionsordning. Mange ved fx ikke, om de via deres pensionsordning har en livsforsikring, der dækker familien, hvis de selv dør.  De ved heller ikke altid, om de har en forsikring, der dækker dem, hvis de bliver for syge til at arbejde, siger Carsten Andersen.

Få styr på din pension

Derfor forsøger pensionsbranchen nu på søndag at få danskerne til at bruge døgnets ekstra time til at logge på www.pensionsinfo.dk. Her kan de få det totale overblik over deres pensionsordninger og de dertil knyttede forsikringer. Branchen har døbt dagen Pensionsdagen (se mere på www.pensionsdagen.dk). Ekstraordinært holder alle pensionsselskaber åbent for telefonerne den søndag mellem klokken 11-14.

- Vi vil gerne have, at danskerne får styr på, hvordan de vil dækkes. De har nogle standardforsikringer gennem jobbet, men de fleste har mulighed for at skrue op eller ned for, hvor godt de er dækket, hvis de bliver syge eller dør, siger Carsten Andersen.

Tjek forsikringen, når du får børn

Fx bør danskerne tage stilling til, om de skal være bedre forsikret ved død og sygdom, når de får børn, og om de skal forsikres mindre, når børnene flytter hjemmefra.

- Vi vil gerne have, at folk tjekker forsikringerne i deres pensionsordning, hver gang deres liv ændrer sig. Det er, hvis de bliver skilt, når børnene flytter, når de flytter sammen med en ny partner og så videre, siger Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Ting du bør holde øje med i din pensionsordning:

1. Hvor meget får du udbetalt fra din pension, når du bliver pensionist?
-Tjek, hvor mange penge du har at leve for per år som pensionist. Jo senere du holder op med at arbejde, jo mere har du at leve for om året, når du går på pension.
-Tjek, om du får nok pension udbetalt hele livet til, at du kan opretholde den levestandard, som du forventer.

2. Hvordan er du dækket ved sygdom?
-Tjek, hvor stor en del af din løn du får udbetalt hver måned, hvis du mister evnen til at arbejde en periode på grund af sygdom eller ulykke.
-Tjek, om du også får et engangsbeløb, hvis du mister evnen til at arbejde på grund af sygdom eller ulykke.
-Tjek, hvor mange penge du får, hvis du rammes af en af de dækkede kritiske sygdomme.
-Tjek, om du har brug for en forsikring, der hjælper dig, hvis dine børn bliver ramt af en alvorlig sygdom eller en ulykke.

3. Hvordan er din familie dækket ved død?
-Tjek, hvor meget dine efterladte skal have fra livsforsikringen og pensionsordningen for at have nok at leve af og for at kunne blive i boligen, hvis der kun er en forsørger.
-Tjek, hvem du gerne vil have skal have pengene fra en livsforsikring – dine børn, din partner eller andre.
-Tjek, hvem skal have din pensionsformue, hvis du dør, før du går på pension.

Kontakter:
Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension
+4541919002 eller ca@forsikringogpension.dk

Maja Korshin, pressekonsulent i Forsikring & Pension
+4541919105 eller mko@forsikringogpension.dk

Pressetelefon
+4541919101

Videoen er til fri afbenyttelse for pressen

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Hvad holder du mest styr på - din kassebon eller din pension?

Nøgleord

Vedhæftede filer

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring15.4.2024 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om forsikringen dækker, hvis der er indbrud i bilen? Hvordan fritidshusforsikringen dækker, hvis man ikke kan oplyse en konkret skadedato? Og hvor lang tid ulykkesforsikringen dækker, hvis dit barn falder og slår sine tænder?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye