Fokus på stress, unge og flere faste penge til vagthund
30.3.2023 20:12:30 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
En række af Folketingets partier er netop blevet enige om en ny arbejdsmiljøaftale, der blandt andet indeholder en fast bevilling til Arbejdstilsynet frem til 2026, penge til indsatser for bedre psykisk arbejdsmiljø samt rådgivning og vejledning til nyuddannede.
Næstformand i HK, Mads Samsing glæder sig over, at psykisk arbejdsmiljø prioriteres i aftalen:
- Vi har i årevis kæmpet for at få psykisk arbejdsmiljø meget højere op på den politiske dagsorden. Denne aftale tager nogle vigtige skridt i den rigtige retning, og jeg er især glad for at se, at man har et særligt fokus på vores unge, nyuddannede kolleger.
I den faste bevilling til Arbejdstilsynet indgår også penge, der er særligt møntet på tilsyn med unges arbejdsmiljø. Hos Mads Samsing falder det i god jord, at man nu står med en treårig aftale:
- Jeg er glad for, at Arbejdstilsynet med denne aftale får en treårig bevilling. Og jeg bider mærke i, at regeringen med sit finanslovsforslag lægger op til en varig bevilling fra 2027. Det er jeg meget tilfreds med. Arbejdstilsynet skal have stabil finansiering, så de kan holde på og udvikle dygtige medarbejdere, siger næstformand i HK, Mads Samsing.
HK peger dog også på centrale problemstillinger, som politikerne med den nye arbejdsmiljøaftale ikke har valgt at lægge vægt på. Det handler fx om midler til partsindsatsen (BFA), hvor arbejdsmarkedets parter i samråd kortlægger specifikke branchers arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem. Og selv om Mads Samsing tager varmt imod, at den nye aftale sætter fokus på stress, understreger næstformanden samtidig behovet for at sætte yderligere ind på den front:
- I HK mener vi, at ledere skal have uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, og at alle arbejdspladser skal have en stresspolitik. Vi skal også blive bedre til at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejde. Og så skal det være nemmere at få anerkendt psykiske arbejdsskader. Her har arbejdsmedicinske læger en afgørende rolle at spille, fordi de med deres ekspertviden er gode til at kaste lys over sagerne. Så der er brug for at styrke de arbejdsmedicinske klinikker økonomisk. Vi er helt med på, at den del ikke skulle løftes ved dette forhandlingsbord, men det er et helt oplagt næste skridt for politikerne.
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
HK bakker op om fødevarecheck, men er skeptisk overfor dyr og usikker momsnedsættelse27.1.2026 11:30:50 CET | Pressemeddelelse
Regeringens fødevarecheck giver tiltrængt hjælp til pressede familier. Men HK efterlyser også langsigtede løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum