Fokus på stamcelledonation fik besøgstallene til at stige på sundhed.dk
En stigning på 1740 procent. Det er ikke hver dag, der kan registreres så stor en stigning i besøgstallet på sundhed.dk. Ikke desto mindre var det dét, der skete, da Høje Taastrup-borgmesteren Michael Ziegler valgte at fortælle offentligt om sin leukæmi-sygdom og om sit behov for en stamcelledonation.
Sundhed.dk’s sider om stamcelledonation blev i februar 2023 besøgt ikke mindre end 82.800 gange. Det normale besøgstal er i gennemsnit 4.500 om måneden. Der er også stor vækst i antallet af borgere, der har tilmeldt sig som stamcelledonor. Fra et gennemsnit på 670 tilmeldinger om måneden, var der i februar 13.000 borgere, som gerne ville være stamcelledonor.
På sundhed.dk kan man tilmelde sig som stamcelledonor og finde information om, hvad stamceller bruges til og hvilken forskel det kan gøre for alvorligt syge patienter.
Borgmester satte fokus på stamcelledonation
Michael Ziegler har tidligere skrevet på Facebook, at han har fået leukæmi. Hans sygdomshistorie er blevet set og delt af tusindvis af danskere.
Den 2. februar skrev han, at kemoterapien har slået kræften ned, men at hans chance for at undgå tilbagefald er helt afhængig af, at han kan finde en stamcelledonor, der matcher hans vævstype. Dem er der to af i hele verden. Den ene bor i Chile, og hun har sagt ja til at donere sine stamceller til ham.
Med opslaget og hans efterfølgende deltagelse i flere landsdækkende medier satte han fokus på stamcelledonation. Og satte derfor gang i de mange tilmeldinger som stamcelledonor.
Kan hjælpe flere patienter
På Aarhus Universitetshospital, som håndterer stamcelledonorer i Vestdanmark glæder afdelingslæge Randi Berg sig over de mange tilmeldinger, der er kommet.
”Vi har haft travlt med at håndtere de mange tilmeldinger. Men det er positivt, for det betyder på sigt, at vi kan have flere donorer igennem til stamcelleopsamlinger og dermed kan hjælpe flere patienter,” fortæller hun.
”Det er dejligt for os, at der er fokus på stamcelledonorer i medierne. Mange ved ikke, hvad det vil sige at være donor, eller hvor meget det betyder for patienterne. At man kan være 'den eneste ene' og at det er livsreddende behandling. Det betyder virkelig meget, at mange har meldt sig som donorer.”
På Aarhus Universitetshospital har de siden 1. februar modtaget 4.537 tilmeldinger. I Østdanmark, på Rigshospitalet, er der kommet 7.027 tilmeldinger i samme periode.
Donoren gjorde en forskel
For Michael Ziegler betød registret over stamcelledonorer, at han nu har fået transplanteret stamceller fra den ene af de to donorer, der matchede hans vævstype. Det er to ud af 30 mio. registrerede donorer.
Det har givet ham nyt håb for at komme godt igennem sin leukæmisygdom. Og han håber, at der er flere, der som ham kan få den samme hjælp.
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentKommunikation og Brugere
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkBilleder
Links
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Webinar om sundhed.dk: Få overblik over dine sundhedsdata19.4.2024 08:37:45 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk vil gerne hjælpe danskerne med at få styr på deres sundhed. Derfor bliver interesserede borgere nu inviteret til webinar, hvor vi blandt andet gennemgår, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.
Kvinderne og de unge går på nettet for at søge viden om sundhed8.4.2024 13:53:17 CEST | Pressemeddelelse
En frisk undersøgelse af danskernes sundhedsvaner viser, at det er kvinderne og de unge, der er i førersædet, når det drejer sig om at finde information om sundhed og sygdom. Og de søger oftest informationen online og helst via en mobiltelefon.
Debat om læger og organdonation fik besøgstal på sundhed.dk til at stige11.3.2024 09:15:54 CET | Pressemeddelelse
Da den meget omtalte DR-udsendelse Læger på kanten rullede over skærmen steg besøgstallene på sundhed.dk. Det samme skete, da regeringen kom med et forslag om at ændre på reglerne om samtykke til organdonation.
Vi søger efter sundhedsoplysninger digitalt21.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
43 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2023. Både borgere og sundhedsfaglige bruger siden til at tjekke op på sygdomme og symptomer, se efter laboratoriesvar eller dykke ned i journalnotater.
Danskerne kan fejre 20 år med digitale sundhedsdata på sundhed.dk15.12.2023 12:36:19 CET | Pressemeddelelse
Her i december er det 20 år siden, der blev åbnet for den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Missionen dengang var at samle sundhedsdata ét sted og skabe én fælles indgang for både borgere og sundhedsfaglige. I dag kender 96 procent af danskerne til sundhed.dk, der indtil nu i 2023 har haft 57,9 mio. besøg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum