Udenrigsministeriet

Fokus på kvinder i regeringens særlige indsats for religions- og trosfrihed.

Del
Udviklingsminister Ulla Tørnæs inviterer til åbent møde i det såkaldte Kontaktforum om regeringens initiativ for religions- og trosfrihed, herunder religiøse mindretal, onsdag d. 13 juni kl. 11 på Christiansborg.

Blot fem måneder efter lanceringen af regeringens initiativ går det fremad med både EU's indsats på området og i det internationale arbejde for at styrke samspillet mellem religions- og trosfriheden og kvinders rettigheder.

”Jeg er glad for, at regeringens initiativ for religions- og trosfrihed har fået en positiv modtagelse og en god start. Jeg glæder mig til at høre både ros og ris. Forhåbentlig kan vi inspirere hinanden og finde nye veje sammen til at hjælpe de millioner af mennesker – hvoraf mange kristne - der lider under religiøs forfølgelse, diskrimination og marginalisering. Udviklingen går desværre den forkerte vej. Derfor skal der handles nu. De forfulgte skal have håbet tilbage. Det sker kun, hvis deres religions- og trosfrihed bliver beskyttet,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Danmarks initiativ for at sætte krydsfeltet mellem religions- og trosfrihed og kvinder på den internationale dagsorden har allerede vakt betydelig interesse. Ikke alene bruges religion alt for ofte som legitimation for at tilsidesætte kvinders rettigheder, samtidig forhindres eller tilsidesættes kvinders muligheder for at få indflydelse på religionens rolle i samfundet og i forhold til lovgivning. Kvinder er også ofte de mest udsatte for krænkelser af religions- og trosfriheden.

Om formiddagen vil deltagerne have mulighed for at komme med kommentarer og forslag til regeringens indsats. Om eftermiddagen er der særlig fokus på samspillet mellem religions- og trosfrihed og kvinders rettigheder.

Mødet afholdes i Landstingssalen på Christiansborg den 13. juni kl. 11.00-14:00. Tilmelding kan ske her senest tirsdag d. 12 juni kl. 11.

  Baggrund

Religions- og trosfrihed er under pres globalt. Navnlig har IS fremfærd overfor religiøse minoriteter i Irak og Syrien skabt rædsel og påkaldt sig det internationale samfunds vrede. Men Ifølge PEW Research Center oplever befolkningerne i størstedelen af lande begrænsninger i deres religions- og trosfrihed. Og tendensen er stigende.

Der er med Finansloven for 2018 lagt op til en særlig dansk indsats i forhold til religions- og trosfrihed med fokus på forfølgelse og marginalisering af religiøse mindretal, herunder kristne mindretal. Indsatsen vil bl.a. fokusere på Danmarks nærområde, navnlig Mellemøsten og Nordafrika, kvinders rettigheder og et styrket internationalt samarbejde om religions- og trosfrihed.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye