Fokus på kvindens mange roller
8.3.2021 11:32:34 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Egentlig var det meningen, at der i marts måned skulle have været udstillinger og aktiviteter i det fysiske rum på Næstved Bibliotek, som relaterer sig til kvinderoller i det 21. århundrede. Da biblioteket fortsat er nedlukket, satses der løbende på den digitale formidling. Og nu sættes der fokus på kvinderoller i det 21. århundrede med startdato på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor man fejrer fremgang og sætter fokus på fremtidens kampe.
Samtalekort om kvinder i reserverede bøger
I stedet for at køre de ’traditionelle’ roller som mor, ægtefælle, kæreste, datter, søster osv., har vi valgt at tage udgangspunkt i de syv dødssynder og sat dem op over for syv dyder. Vi har produceret nogle små bogmærker/samtalekort med spørgsmål på bagsiden om seksuel frigørelse, moderrollen, arbejde m.m. Vi præsenterer altså syv modsætninger, hver af dem visualiseret i enkel streg og flotte farver, hvor vi giver vores bud på, hvordan kvinderoller og kvindekamp ser ud i det 21. århundrede. De små kort giver mulighed for at reflektere over eget liv. Når vi lukker op for den ”nye bestil og hent ordning”, kan der ligge små kort i de reserverede bøger. De vil også blive præsenteret på bibliotekets Instagram og på hjemmesiden, hvor der løbende kommer inspiration til læsning af bøger om og af kvinder.
Digital samtalesalon om synder og dyder
Vi arrangerer en digital samtalesalon på Facebook, hvor to af bibliotekets kulturformidlere tager en snak om tankerne bag temaet (de 7 synder og dyder), samt giver et par anbefalinger til læsning. Kønsroller er til stadighed i forandring, til forundring og under lup. Anden bølge af #metoo sender stadig små skvulp rundt i mediebranchen. Sidste år var det især moderrollen, der var til debat i litteraturen. Nu er det synder og dyder, der bliver taget op.
To kvindelige forfattere om kvinderoller
Vi har fået fat i to aktuelle forfattere, som hver især belyser de relationer, som kvinderoller bliver formet af, herunder familie, venner, religion, seksualitet m.m.
Tirsdag den 23. marts kl. 19.00-ca. 19.30 er der digitalt forfatterinterview med Sofie Jama, som skriver om samspillet mellem kultur, køn og seksualitet. Hun har for nylig udgivet ”Den Nordiske Mands Hævn” (2020). Vi tager en samtale med hende om kvinderoller. Gratis (streaming på Facebook).
Tirsdag den 13. april kl. 19.00-ca. 20.30 håber vi at kunne tilbyde et fysisk forfatteroplæg med Katrine Marie Guldager på Næstved Bibliotek, som er aktuel med romanen ”Det Samme Og Noget Helt Andet” (2021). En bog om sorg, identitet og familiedynamikker – og at finde sin rolle i en turbulent tid. Pris: 50 kr.
Der kommer mere omkring tilmelding i de lokale aviser, på bibliotekets hjemmeside og på Facebook om de to foredrag og samtalesalonen.
Vi håber meget at kunne præsentere en fysisk udstilling på biblioteket, når vi igen åbner op. Indtil da foregår aktiviteterne online.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den gode læseoplevelse: Foredrag med Lea Fløe Christensen9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få tips til den gode bogsnak, når litteraturformidler, litterat og forfatter Lea Fløe Christensen besøger Næstved Bibliotek onsdag d. 25. marts kl. 19:00-21:00. Arrangementet er gratis og primært henvendt læsere som er del af en læsekreds, men alle er velkomne.
Fra stressramt til strikker5.3.2026 10:49:44 CET | Pressemeddelelse
Få en introduktion til craft-psykologi når Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers Skaberglæde, besøger Næstved Bibliotek torsdag den 26. marts kl. 19.00-21.00.
Børnevalg 20264.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.
Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.
Next Stop Mars: Fremtidens kolonier?26.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tankevækkende foredrag om Mars – og mennesker på Mars – med professor i astrofysik ved Københavns Universitet, Anja C. Andersen. Foredraget kan høres torsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
