DHI A/S

Fokus på innovation inden for vand og miljø den 7. september hos DHI

Del
Danske virksomheder inden for vand og miljø vil få mulighed for at blive inspireret og få ny viden om innovation inden for netop deres områder den 7. september. Der afholder DHI Innovation market day på hovedkontoret i Hørsholm, hvor brancheeksperter, tekniske eksperter og andre fra branchen vil stå klar til at drøfte de muligheder og udfordringer, innovation og digitalisering byder de danske virksomheder.

DHI er et af kun syv akkrediterede GTS-institutter. Den offentlige GTS-organisation er sat i verden for at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny viden og teknologi, og GTS-institutterne har et kommercielt samarbejde med op imod 17.000 danske, private virksomheder. Desuden samarbejder GTS-institutterne med flere tusinde danske virksomheder i forsknings- og udviklingsprojekter.

Som GTS-institut søger DHI hele tiden nye veje til at accelerere dansk innovation og til at styrke den danske konkurrenceevne. Deltagerne ved Innovation market day vil derfor få mulighed for at sætte deres eget præg på DHI’s innovationsdagsorden i GTS-regi.

DHI’s fokusområder som GTS-institut er:

  • Digitale værktøjer til grøn transformation
  • Hav-, vand- og klimamål 2030
  • Klimatilpasning og grøn transformation
  • Grøn teknologi til blå vækst

DHI driver løbende forskningsaktiviteter inden for disse fire fokusområder og arbejder på løsninger, der er rettet mod de danske virksomheders behov og udfordringer. Og den 7. september vil der blive rig lejlighed til at drøfte både udfordringer, løsninger og muligheder for det danske erhvervsliv og andre partnere i det danske innovationsøkosystem.

Dagens program byder på rundbordssamtaler med relevante temaer og præsentation af DHI’s innovationsaktiviteter, og der vil være begrænset deltagerantal for at sikre tid og plads til dialog.

Hvis man ønsker at deltage i en dag fyldt med diskussioner om innovation inden for vand og miljø, kan man tilmelde sig her.

Billeder

Links

Information om DHI A/S

DHI A/S
DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm

4516 9200https://www.dhigroup.com/

DHI er en global rådgivningsvirksomhed med digitalt fokus, der finder nye og innovative løsninger til at anvende, håndtere og leve med vand og til at beskytte vandrelaterede økosystemer. Vand er et kerneelement i bæredygtig udvikling og er afgørende for både socioøkonomisk udvikling, sunde økosystemer og menneskets overlevelse.

DHI leverer banebrydende rådgivning funderet i dyb viden, førende modelleringskompetencer, software og løbende innovation. DHI’s ekspertise omfatter alle vandmiljøer – fra floder og vandreservoirer til oceaner og kyster til storbyer og fabrikker. Med global viden udvikler DHI’s lokale teams skræddersyede løsninger og leverer specialiserede ydelser med henblik på at løse specifikke vandudfordringer inden for ni markedssegmenter, deriblandt vand i storbyer, marineinfrastruktur, vandressourcer, energi og havne.

DHI understøtter kunderne med avancerede teknologier og global træning og videndeling baseret på MIKE Powered by DHI og THE ACADEMY by DHI.

DHI har haft hovedkvarter i Danmark siden 1964 og har over 1.000 højtkvalificerede medarbejdere, der arbejder fra kontorer i mere end 30 lande. DHI er selvejet og havde en omsætning på EUR 110 mio. i 2020.

Følg pressemeddelelser fra DHI A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DHI A/S

DHI skal overvåge fugle og flagermus i banebrydende ny hollandsk havvindmøllepark15.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Med en kombination af radarer, kameraer, akustiske sensorer og kunstig intelligens skal DHI være med til at bevise, at grøn energi og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd. I Ecowendes kommende hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust West, der vil sætte nye standarder for beskyttelse af dyreliv, skal DHI stå for den fuldt automatiserede overvågning af fugle og flagermus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye